Kunstruten også ramt af hærværk i år

Mindre end en uge efter åbningen har der været hærværk og tyveri på Kunstruten i Grenaa Plantage.

Artiklens øverste billede
Ingolf Steffensen har også i år taget det store slæb med at få etableret en kunstrute i Grenaa Plantage. Portalen markerer start og slutning på den 3,8 kilometer lange rute. Foto: Søren Andersen

Heller ikke i år er Kunstruten, der byder på kunst i naturen på skovstierne gennem Grenaa Plantage, sluppet uskadt.

Det gjorde mig virkelig ked af det, for hvad skal sådan noget til for

Ingolf Steffensen

Det var en meget skuffet initiativtager til projektet, den lokale kunstner Ingolf Steffensen, der mindre end en uge efter, at borgmester Kasper Bjerregaard, (V), havde holdt tale og klippet båndet, da årets rute blev åbnet, fik oplysninger om hærværk og tyveri på ruten.

Ingolf Steffensen ved den ødelagte skulptur, som Ole Melin Nielsen har skabt til dette års Kunstrute. Hærværket har gjort ham trist. Foto: Søren Andersen

»Det gjorde mig virkelig ked af det, for hvad skal sådan noget til for,« siger Ingolf Steffensen, da avisen møder ham på parkeringspladsen ved Kysthotellet i Grenaa, hvor ruten begynder og ender.

I år kan man opleve 42 kunstværker fra 25 kunstnere på den 3,8 kilometer lange rute gennem Grenaa Plantage.

Men akkurat som sidste år, er man heller ikke i år sluppet for hærværk og tyveri.

Tyveri og hærværk

Tyveriet er gået ud over Henny Goldbach, der oprindeligt udstillede tre malede figurer i træ - men nu er kun de to tilbage. Og det er Ole Melin Nielsen, der har fået en skulptur slået i stykker. Det er sket med temmelig voldsom kraft. Figurens hat og en tilhørende fjer i træ er senere fundet smidt i Grenåen.

»Det er sandsynligvis sket fredag aften. Vi har meldt det til politiet,« siger Ingolf Steffensen, der de seneste måneder har brugt masser af tid på at sikre sig de nødvendige tilladelser og få kontakt til kunstnere med lyst til at udstille langt ude i skoven. Og han frygter, at risikoen for hærværk og tyveri måske kan få nogle kunstnere til at sige nej tak til at udstille på Kunstruten, som han gerne ser fortsætte som et årligt tilbagevendende projekt.

Dette maleri er ikke færdigt. Den lokale kunstner Ditte Matthiesen vil male på det kontinuerligt, mens Kunstruten er åben - og det er den til 14. august. Foto: Søren Andersen

Han troede ellers kunstværkerne stod lidt mere sikkert i år, fordi kunstruten for det meste går ad mindre stier og ikke så brede veje som sidste år. Men nej. Han er trods al bøvlet glad for samarbejdet med Kysthotellet, for det giver de besøgende på Kunstruten mulighed for både at tanke op med lidt vand eller kaffe - eller komme af med det - på hotellet.

Arbejdende kunstner

Tirsdag kunne man på parkeringspladsen møde en af de ramte kunstnere, Ole Melin Nielsen, hvor han var i gang med at lave figurer i træ med sin motorsav.

Ole Nielsen har valgt at arbejde med træskulpturer hele ugen på parkeringspladsen ved Kysthotellet i Grenaa. Spånerne flyver, når der skal komme en søhest ud af det. Foto: Søren Andersen

»Jeg er virkelig skuffet over, hvad der er sket med min skulptur. Jeg tror godt, at jeg kan reparere den, men den kommer ikke tilbage på Kunstruten,« siger Ole Melin Nielsen, der har planer om at fortsætte arbejdet med træ og motorsav resten af denne uge.

Ole Melin Nielsen forstår ikke, hvorfor hans skulptur på Kunstruten ikke kunne stå i fred. I stedet arbejder han nu i træ. Foto: Søren Andersen

Han fortæller, at han er faldet godt til på Djursland, hvortil han er flyttet efter mange år på Amager, Østerbro og Nørrebro, hvor fristelserne var for mange og alkoholen blev et problem, som han var nødt til at vende ryggen. Han kom ud af sit misbrug og er nu en glad kunstner med bopæl tæt på Kolind, hvor naturen venter lige uden for døren.

Jeg er virkelig skuffet over, hvad der er sket med min skulptur. Jeg tror godt, at jeg kan reparere den, men den kommer ikke tilbage på Kunstruten

Ole Melin Nielsen

»Vi har kun fået ros for projektet i år. Ruten er kortet ned til en mere passende længde for de fleste, men jeg håber på, at Norddjurs Kommune vil hjælpe med til at gøre den lidt mere handicapvenlig,« siger Ingolf Steffensen, der beder avisen om at sørge for at hjælpe med til at sige tak for hjælpen og samarbejdet med de involverede, der også i år tæller de lokale spejdere, som har lavet indgangsportalen, der signalerer starten på Kunstruten - og de tre børnehaver - Åparken i Ørum, Fjellerup og Lille Bo i Øster Alling - som alle tre udstiller børnekunst på ruten.

Og så håber han, at de resterende værker kan få lov til at stå i fred - lige til lukningen 14. august.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.