Engelsk spion gemmer sig på Anholt

I nogle dage er folk blevet opfordret til at hjælpe med at afsløre en engelsk spion på Anholt.

Artiklens øverste billede
Den engelske spion blev lanceret tirsdag 21. juni. Pressefoto.

Siden 21. juni har Dagli’ Brugsen på Anholt været udgangspunkt for en spionjagt lige midt i Anholt by.

Forhistorien er, at historiker Søren Ø. Madsen og gådedesigner Thomas Vigild fra gådefirmaet HV?M i Grenaa forrige år gik sammen med Anholt Museum om at udvikle en historisk gådejagt.

Gådejagten ”Den Engelske Spion” blev lanceret tirsdag 21. juni.

»Gådejagten formidler et stykke historie fra dengang, Danmark og England udkæmpede drabelige slag både på Anholt og omkring øen,« fortæller Søren Ø. Madsen.

Han og Thomas Vigild har researchet og besøgt øen flere gange.

»I 1811 var øen besat af engelske soldater, og kirken var lavet om til fængsel.«

I et blodigt slag ved fyret forsøgte danske styrker at generobre øen – men blev slået tilbage.

»Vores gådejagt handler om at afsløre den spion, der advarede englænderne om det forestående angreb.«

Det praktiske

Du starter med at købe gådejagten på historyhunt.dk.

»Ved fremvisning af kvitteringen på telefonen udleveres materialet i Dagli’ Brugsen på Anholt.«

Arrangørerne opfordrer til at starte på det tidspunkt, der er booket ved købet, så du undgår at gå i hælene på andre og/eller at stå i kø, når der skal løses gåder.

Formidlingsrum i Grenaa

I samarbejde med Vandcenter Djurs er HV?M lige nu ved at bygge et gådedrevet formidlingsrum i den gamle og fredede vandværksbygning i anlægget i Grenaa.

Ved et uheld er alle boringer i området blevet åbne, så tanken under det gamle vandværk sprænger, hvis ikke situationen kommer under kontrol.

»Du kan ikke bare lukke for alle haner, da der skal vand ud til livsvigtige funktioner,« fortæller Søren Ø. Madsen.

»Men nogle af de gamle boringer er forurenede, så vandet fra dem må ikke komme ufortyndet ud. Hvilke haner skal lukkes, og hvilke kan stå åbne.«

Gåder skal løses, og deltagerne skal smage, røre og teste vandet for at redde vandværket – og Grenaa.

Hvem er HV?M

Bag gådefirmaet HV?m i Grenaa står Søren Hansen, Jacob Honoré, Thomas Vigild og Søren Ø. Madsen. De to sidstnævnte arbejder med det på fuld tid.

Søren Ø. Madsen har blandt andet en fortid som museumsinspektør på Museum Østjylland i ti år.

»På det nyligt overståede folkemøde på Bornholm lavede vi noget ”gåderumsagtigt” om at fylde klimavenlige indkøbskurve – og supplerede det med leg, viden og debat.«

Kundekredsen tæller en række museer, og i Viborg skal en opgave være klar til efterårsferien.

»Som et af vores egne projekter er vi ved at lave en heksejagt i Aarhus.«

Gådeoplevelserne er som udgangspunkt skærmfrie.

»Det digitale bliver hurtigt umoderne, og desuden er gruppeoplevelser en væsentlig del af gådeoplevelsen.«

Det optimale er at løse opgaverne i grupper á 2-6 personer.


Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.