Under havoverfladen venter en magisk verden

Kom helt tæt på kysternes plante- og dyreliv på snorkeldyk med Nationalpark Mols Bjerge.

Artiklens øverste billede
Der er et helt liv, vi til dagligt ikke lægger mærke til, fordi det er under vand. Men du kan få et kig derned i sommerferien. Pressefoto

Nationalpark Mols Bjerge er mere og en andet end bakkerne. Omkring 28 km2 af Nationalparken er kystnære, stedvist lavvandede havområder, og Nationalparken har en kystlinje på cirka 60 km.

Det oplyser nationalparken i en pressemeddelelse om sommerferieaktiviteter i parken.

I sommerferien kan du på snorkeldyk komme ud og opleve Nationalparken til vands.

Sammen med en guide svømmer I ud og bliver klogere på blandt andet fisk, snegle og tangplanter. Du kan på snorkelturene eksempelvis opleve den biodiversitetsrige Jernhatten eller måske prøve kræfter med havsømmebanen på Fuglsø Strand.


Uanset om du har prøvet at snorkle før eller ej, kan du være med på snorkeldykkene. Bare du kan svømme.

Snorkeldykkene er først og fremmest en god oplevelse for både børn og voksne i sommerferien. Men for Nationalpark Mols Bjerge handler dykkene også om at formidle vigtigheden af at passe på vores havmiljø.

For når I eksempelvis svømmer ud fra Boeslum Strand og oplever det kystnære stenrev her, så bliver det tydeligt, hvor vigtige stenrev er for dyre og plantelivet. Desværre har årtiers stenfiskeri fjernet mange af de naturlige stenrev.

Samme oplevelse får man, når man svømmer ud langs vindmøllemolen ved Ebeltoft Færgehavn, hvor molen fungerer som et kunstigt rev. På snorkelturene til østsiden af landtangen Dragsmur kan man opleve betydningen af ålegræsenge. Ålegræs, der ikke er tang, men faktisk en blomsterplante, skaber nemlig grobund for et rigt dyreliv af snegle, krebsdyr og muslinger.

Man kan også komme ud at snorkle med Nationalparken om aftenen på et natdyk. At svømme ud i aftenskumringen er en helt anden oplevelse, for her er livet under overfladen et helt andet, end det dunormalt oplever. Meget af livet på det lave vand er nemlig nataktivt, så når du deltager i aftendykket, svømmer du ud, når fiskene og andre dyr er ”stået op”.

Børn skal være i følgeskab med en voksen. Find alle snorkeldykkene og book billetter på nationalparkbooking.dk.


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Syddjurs direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Adresseavisens nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Syddjurs på listen og tryk tilmeld.
d

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.