Kirkekoncert med to organister
Flemming Sørensen og Ulf E. Klausen giver koncert i Gjerrild Kirke.

Der er forårskoncert med organisterne Flemming Sørensen & Ulf Espelund Klausen i Gjerrild Kirke tirsdag 26. april klokken 19.
Ulf er til daglig organist i Grenaa sogn, og denne aften vil Ulf styre tangenterne både på klaver og orgel - dog ikke samtidigt - og Flemming tager sig af violinen.
Ulf og Flemming har begge den Præliminær Organistuddannelse. Ulf har taget skridtet videre og studeret kirkemusik på Det jyske Musikkonservatorie, og har spillet klaver siden han var barn. Flemming har fået undervisning fra 1980 til 1987 ved Julie og Lavard Friisholm.
Organisterne glæder sig til at præsentere et program med blandt andet J.S. Bach, A. Dvorak, J. Becker og kendte svenske og norske stykker. Der bliver også plads til fællessalmer/-sange.
Der er kaffe i kirken efter koncerten og mulighed for en hyggelig snak. Der er ingen entré, men mulighed for en spændende koncertoplevelse.