Særligt påskeprogram på Det Grønne Museum
Museet vil give et indblik i påskens historiske udvikling, og i måden man har fejret påsken igennem tiden i Danmark.

De fleste kender historien bag påsken. Men det er de færreste, der kender påskens historiske udvikling i Danmark, og hvordan man har fejret den igennem tiden.

Påsken som højtid, og hvordan man igennem tiden har fejret den i Danmark, er imidlertid et særdeles spændende emne. Derfor har Det Grønne Museum skruet et særligt påskeprogram sammen, hvor fokus netop er på påsken og denne højtids historiske udvikling, samt måden man har fejret den igennem tiden i Danmark.
Så fra lørdag 9. -18. april er der mulighed for at få en unik gå-selv tur inde i udstillingen ’Bondeliv’. Her vil man via seks fortællinger omhandlende religionen/kirken, folketroen og maden blive ført igennem påskens dage, og hvordan de blev fejret - samt hvad man spiste i løbet af påsken.

Derudover vil der også være mulighed for at smage på nogle af disse historiske retter inde i det historiske værksted på museet. Endelig kan man mod egenbetaling også få lov til at farve æg på gammeldags maner med stofpose, blade, blomster, løgskaller - og hvad man ellers kan finde i naturen, som kan give flotte farver og mønstre.
Entre. Børn under 18 år gratis.
Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Norddjurs direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Lokalavisen Norddjurs' nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Norddjurs på listen og tryk tilmeld.
d
gs