Vidensmiddag med fokus på herregårdenes tjenestefolk

I Forskningens Døgn byder Dansk Center for Herregårdsforskning på middag på Gammel Estrup til en vidensmiddag, hvor der serveres retter inspireret af tjenestefolkenes kost.

Artiklens øverste billede
28. april inviterer Dansk Center for herregårdsforskning til vidensmiddag med historisk mad og beretninger fra tjenestefolkenes verden. Foto: Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum.

I anledning af den nationale videnskabsfestival Forskningens Døgn byder Dansk Center for Herregårdsforskning indenfor på

Gammel Estrup til en vidensmiddag, hvor der serveres retter inspireret af tjenestefolkenes kost, mens der fortælles om tilværelsen ”downstairs” på de danske herregårde omkring år 1900.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Gammel Estrup.

Der skal være rigeligt

Tidligere var bespisningen af de mange ansatte på landets herregårde en stor og krævende opgave. Maden skulle i det daglige helst være solid og nærende. Rugbrød, øllebrød, sild, kål og grød hørte til det ofte temmelig ensformige hverdagsrepertoire, mens for eksempel æbleskiver, suppe og steg hørte særlige lejligheder til

Ikke mindst ved højtider som jul og høstfest gjaldt det, at mængderne måtte være rigelige. Det var en pinlig affære for køkkenet, hvis maden ikke rakte, og der gik ofte et dårligt ry af de herregårde, hvor kosten var ringe.

Historisk inspireret menu

For at sikre sig, at ingen går sultne fra bordet, har Dansk Center for Herregårdsforskning allieret sig med et erfarent team under ledelse af kokken Nils Petersen, der tilbereder en historisk inspireret menu.

Her er de historiske retter fortolket, så de traditionelle ingredienser indgår i nye sammenhænge og byder på spændende smagsoplevelser.

Imellem retterne giver leder af Dansk Center for Herregårdsforskning, Signe Boeskov, et indblik i, hvorledes herregårdenes tjenestefolk blev bespist i den spændende periode omkring år 1900, hvor folkeholdene var store og rummede mange forskellige personer og funktioner. Aftenen vil også byde på fortællinger om, hvordan den daglige forplejning blev tilrettelagt, og hvordan måltiderne spillede en rolle i forhold til at manifestere såvel sammenhold som hierarkiske strukturer internt i husstanden.

»Hvad vi spiser, og hvordan vi spiser, hænger sammen med vores selvforståelse og vores sociale status – sådan er det i dag og sådan var det også tidligere,« siger Signe Boeskov.

»De fleste ved nok, at der var forskel på maden, der blev serveret for herskabet, og den der blev serveret for tjenestefolkene, men internt blandt tjenestefolkene kunne der være en række yderligere distinktioner – forskel på status blandt tjenestefolkene kunne markeres ved, at nogen fik en bedre og måske mere varieret kost end andre, eller at man spiste på forskellige tidspunkter eller ved forskellige borde. Der er dog også gode eksempler på, hvordan måltidet kunne være med til at samle hele herregården og alle dens mennesker, når man markerede højtiderne eller årets store begivenheder som for eksempel høsten.«

Vidensmiddagen finder sted i Fruerstuen på Gammel Estrup 28. april.

Læs også

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.