Efterlyses: Har du en mammut liggende på loftet?

For bare 14.000 år spankulerede mammutter, rensdyr, urokser, steppebisoner og pralhalsen kæmpehjorten med et gevir på op til fire meter fra spids til spids rundt på hele Djursland. De har ganske givet efterladt en masse knogler, takker og tænder i den djurske jord, og det er dem, Nationalparken Mols Bjerge nu ønsker at indsamle for at få endnu flere vidnesbyrd fra Djurslands forhistoriske verden.

»Ved at indsamle knogler, tænder og horn fra forhistoriske dyr, så får vi mere viden om de her utrolige skabninger, der har vandret i det, der i dag, er vores baghaver,« siger biolog ved Nationalparken, Jens Reddersen, som er initiativtager til at kortlægge de store dyrs færden på Djursland.

En sexet skinnebensknogle

I Nationalparkens udstillingshus Strandhuset ved Kalø ligger lige nu en knogle fra et mammut-skinneben. Jens Reddersen siger, at de ting, han håber på, at folk finder i gemmerne, ikke nødvendigvis behøver at være helt lige så sexede som den.

»Jeg er næsten sikker på, at der rundt omkring på gårde, i længer og på lofter ligger knoglestumper, tandstykker eller gevirrester fra nogle af de her dyr, og vi er interesseret i det hele. Bare ikke din hunds gamle kødben.«

Der findes færre og færre af de her ting. Tørvegravning i moser, hvor knogler ellers bevares optimalt, er for længst ophørt. Grusgravning og drænarbejde foregår med store maskiner og halvautomatiserede anlæg uden folk på jorden.

De gamles samlinger

Jens Reddersen understreger, at det ikke hjælper at gå ud at grave i haven for at se om en mammut skulle dukke frem, men at man meget gerne må begynde at lede i gemmerne. Og jo før jo bedre.

»Vi tror, det er i sidste øjeblik, for der bliver færre landmænd og arbejdsfolk, der samler de her ting og, som er mindst lige så vigtigt, kender historien om, hvor de er fundet.

Jens Reddersen ved, fra besøg hos mange især ældre landmænd, at der findes mange dedikerede samlere, så han er sikker på, at der i ældre folks samlinger af søpindsvin og flinteøkser kan have sneget sig et levn fra en fortidshistorisk dyr ind her og der.

» Vi håber, at ældre folk og deres efterkommere vil se efter gamle og usædvanlige fund, og så kontakte os, hvis de finder noget spændende. Dem vil vi nemlig gerne have frem i lyset, og hvis det er særlige dyr, få dem arts- og måske endda aldersbestemt af eksperter,« forklarer Jens Reddersen.

Den 6. mammut?

På Djursland er der indtil i dag registreret fem mammut-knoglefund, men bare de sidste par uger, efter kampagnen er gået i gang, har Jens Reddersen modtaget flere spændende genstande.

Den ene, en knogle, har grusarbejder Klaus Nybro Jensen, Grenå, haft liggende derhjemme siden 1990’erne. Dengang arbejdede han ved et transportbånd i en grusgrav ved Tirstrup og tog knoglen af båndet, fordi den skilte sig ud fra de kalksten, han ellers stod og sorterede hver dag. Jens Reddersen har netop sendt den videre til eksperterne, men hans eget forsigtige bud er, at der er tale om en mammut, som altså engang har beboet sletten omkring Tirstrup.

»Tænk, hvis vi allerede inden kampagnen rigtigt er gået i gang, allerede har lavet det sjette mammutfund. Hvad kan det dog ikke blive til?« spørger Jens Reddersen.

Den anden ting, der er dukket frem, er en halv meter lang hornknogle fundet ved tørvegravning i 1950’erne i Dagstrup Mose ved Mørke. Den har Ellen Møller (Ryomgård) arvet fra sin far i Thorsager, og hun har gemt den siden. Der er sandsynligvis tale om en hornstejle fra en urokse.

»Jamen, når folk hører om vores efterlysning, så kommer de i tanke om, at der da vist nok ligger et eller andet derhjemme, og så kan det være nogle ret vilde ting, der kommer frem,» fortæller han.

Give historien liv

Han er selv lidt en tingfinder, og når han står der i Strandhuset med en knogle i den ene hånd og en sten i den anden, er der ingen tvivl om, vurderet ud fra talestrømmen, at han ved mangt og meget om hele historien fra både før og efter istiden. Han fortæller ivrigt om et sted i Norge, hvor der var vulkanudbrud uafbrudt i 20 millioner år, om en mammutkirkegård i Nordsøen, og om hvordan de store fortidsdyr i istiden havde en slette at vandre på, der landfast strakte sig fra England over Danmark og hele vejen til Sibirien.

De mere arktiske dyr som mammut, moskusokse, bison og ren var her indtil for ca. 12.000 år siden, derefter kom vildhest, elg, urokse og irsk kæmpehjort.

Al den viden behøver djursboere dog ikke at have for at bidrage til indsamlingen. Nationalparken Mols Bjerge og samarbejdspartneren Statens Naturhistoriske Museer i København håber blot, at folk vil kontakte Jens Reddersen på mail eller med en opringning, hvis de tror, de har noget liggende i gemmerne, som kunne være interessant.

»Geologi kan godt være en lidt død fortælling, fordi man står og kigger på en sten. Men nu håber vi at komme til at befolke Djursland med uddøde kæmpedyr og på den måde give historien liv,« afslutter Jens Reddersen.