Folk og Liv omkring Kalø Vig: Smugkro i Rønde

Tidligere Rønde og Syddjurs borgmester, historikeren Vilfred Friborg Hansen, er for tredje jul i træk aktuel med et nyt bind af den lokalhistoriske årbog 'Folk og Liv omkring Kalø Vig'.

Artiklens øverste billede
På Hovedgaden var købmand Kjerrumgaards butik byens 'fineste'. Butikken lå, hvor der nu er parkeringsplads mellem genbrugsbutikken og Paula Garn.

For tredje jul i træk bliver det ikke jul uden et nyt bind af den lokalhistoriske årbog ’Folk og Liv omkring Kalø Vig’.

Det nye bind er nummer 3 i den nye serie. Det har to hovedtemaer: erindringer om en barndom i 1950´erne, og besættelsestiden på Djursland.

Her præsenterer forfatteren Vilfred Friborg Hansen et lille udsnit fra bogen med særlig fokus på Rønde historien.

Djursland som krigsskueplads?

Besættelsestiden handler dels om våbennedkastningerne på Mols og i Hornslet-området, dels om den tyske frygt for en allieret invasion på Djursland i vinteren 1944-45. Endelig også om de hvide busser, som lokale chauffører fra Rønde og Hornslet var med i.

Tyskerne forventede i vinteren 1944 – 1945 en allieret invasion på Djursland. Djursland kunne være endt som krigsskueplads.

Den tyske militære øverstkommanderende i Danmark, general Lindemann, talte for tysk »kamp til sidste patron« og »et sidste ærefuldt slag i Danmark«. Heldigvis blev han underkendt af Hitlers efterfølger, admiral Dönitz, så befrielsen i Danmark kom til at forløbe forholdsvis fredeligt.

Rønde var to verdener

I dag skal de to store nye bydele i Rønde: Rønde Vest og Rønde Nord integreres i byen. Det går da vist ganske godt - faktisk er de vel allerede en helt naturlig del af byen.

Så let gik det ikke, da det ny Rønde opstod omkring kroen i 1850´erne. Hundrede år efter, i 1950´erne, var integrationen mellem det gamle Rønde omkring Molsvej og det nye Rønde omkring Hovedgaden langt fra afsluttet. Kulturforskellen mellem landbrugssamfundet i Gammel Rønde og det nye handels- og servicesamfund i Ny Rønde var for stor.

Det kan de to gæve pensionister Niels Ole Høst og Ole Hovge tale med om – og det gør de så i ”Folk og Liv” bind 3.

Niels Ole Høst voksede op omkring Hovedgaden i Ny Rønde, mens Ole Hovge er søn af købmanden på Molsvej i Gammel Rønde. De to kan berette om to bydele, der ikke alene var forskellige. Ind imellem var de direkte fjendtlige over for hinanden. Drengene fra de to bydele mødtes ind imellem til drabelige slåskampe på ”neutralt” område: ”Knuds Eng”, der nu er blevet en del af Rønde Bypark.

Opdelingen af Rønde svarer helt til, hvad der oplevedes i alle stationsbyer: en gammel bydel omkring de gamle gårde og evt. kirken, og en ny bydel omkring jernbanestationen. Rønde fik aldrig en jernbane, men den nye landevej fik samme funktion, og Hotellet og Laurits Jørgensens rutebilstation havde i 1950´erne samme funktion som en jernbanestation.

Biografen

Til det nye Rønde hørte også biografen. Den var en vigtig kulturinstitution i byen i en tid, hvor man ikke havde hverken fjernsyn eller let adgang til kulturen i de større byer.

Niels Ole Høst beretter: ”Biografen var ny og topmoderne, bygget i 1947. Der var forestilling hver søndag eftermiddag kl. 16, og vi mødte op i køen allerede fra kl. 15 for at få de gode pladser. Så købte vi billetten for 75 øre og slik for 25 øre, så der gik en krone hver gang. Når dørene blev åbnet, stormede vi ned til de første sæder, hvor vi sad tættest på lærredet. Så gjorde det mindre, at vi måtte sidde bagoverbøjet for at kunne se billedet”.

Da man blev ældre, gjaldt det om at få de bagerste pladser, hvor man kunne sidde og holde pigen i hånden, kan Niels Ole også berette. Og mindes sine hånd-i-hånd biografture med en skøn smededatter fra Bjødstrup.

De voksne gik i biograf om aftenen, og det er ganske mange, der kom til at høre frihedsbudskabet i biografen den 4. maj 1945 om aftenen, bl. a. Niels Oles farmor. Da frihedsbudskabet havde lydt, var der nogle, der brød ind i biografen midt under en forestilling og råbte ”Der er fred!”, hvorefter biografgængerne lod film være film og forlod biografen for at tage del i jubelen på gaden.

’Smugkro’ i Rønde

Når man læser om alle de originaler, der færdedes i en by som Rønde i 1950´erne, kan man godt få en fornemmelse af, at der mangler noget i vores moderne strømlinede samfund.

Og når vi taler om kulturinstitutioner, så må datidens købmandsbutikker også tælles med. Her mødtes man og udvekslede nyheder – både om stort og småt.

Ole Hovge kom som købmandssøn til at opleve et broget persongalleri i det gamle Rønde. En af dem var slagter Bendstrup. Han hørte til købmandens meget faste kunder – især aftog han store mængder af øl. Ole Hovge beretter: »Folk samledes hos ham, og der taltes om, at det var en slags ’smugkro’. Mor var et par gange ude for, at Bendstrup allerede stod i butikken, når hun kom ned for at åbne om morgenen – man tog det dengang ikke så nøje med at låse om natten. Bendstrup havde et fast ritual med at komme ind i butikken om formiddagen og nyde en formiddagsbajer. Så faldt der jo en snak af med personale og kunder.«

Læs også

Del artiklen