Din drikkedunk er en bakteriebombe: Sådan skal du behandle den

Din drikkedunk eller termokop bør vaskes så ofte, som du vasker dit kaffekrus eller glas. Bakterierne hober sig op, hver gang du sætter læberne på.

Artiklens øverste billede
Din drikkedunk er en potentiel bakteriebombe. Husk at gøre den ordentligt rent. Genrefoto: Adobe Stock

Drikkedunken, termokoppen eller engangsflasken bliver ofte efterladt på bordet eller i tasken, når glas, tallerkner, bestik og alt det andet bliver rengjort.

Men det er helt forkert, for drikkedunken har lige så mange bakterier på sig, som vandglasset har, fortæller Niels Ladefoged Nielsen, der er specialkonsulent hos Fødevarestyrelsen.

I flasken eller termokoppen dannes der biofilm, der er en sammenhængende vækstflade af bakterier, som sætter sig godt fast som et lag indvendig, hvis man ikke rengør dem efter brug.

Hver gang dine læber eller din mund kommer i kontakt med overfladen, overfører du bakterier til den, fortæller han.

»Man skal passe på med, at de får lov at etablere sig. Det er sjældent, det er vækst af decideret sygdomsfremkaldende bakterier, men potentielt kan det ske, fordi vi har jo både streptokokker og stafylokokker i vores mund og svælg, som ville kunne etablere sig i sådan noget her,« siger Niels Ladefoged Nielsen.

Lisbeth Truelstrup Hansen, der er professor i mikrobiologi ved DTU opfordrer da også til, at du behandler flasken, som du ville behandle dit kaffekrus.

»Der vil hele tiden blive påført noget, hver eneste gang du drikker af flasken. Og hvis det bliver varmt, så kan det vokse. Så jo længere tid, der går, før du får den rengjort, jo mere kan der vokse frem.«

»Man burde vaske den hver dag, ligesom man vasker en kaffekop hver dag. Det er da lidt sjovt, at vi ikke gør det? Du bruger jo heller ikke din tekop i en uge uden at vaske den, siger Lisbeth Truelstrup Hansen.

Du kan sagtens vaske kruset eller flasken op i hånden. Sulfo og varmt vand vil kunne fjerne bakterierne, men det er vigtigt, at du skrubber godt der, hvor din mund rammer. Og så skal du sørge for at komme ned i bunden.

Det kan du for eksempel bruge en flaskebørste til. Ellers kan du fylde den med varmt vand og ryste den kraftigt. Så skulle du også ramme bakterierne i bunden.

De to eksperter nævner dog begge, at opvaskemaskinen er at foretrække, fordi den kan nå ind alle steder og har en høj temperatur.

Er det en engangsflaske, du bruger, råder Niels Ladefoged Nielsen til, at du kun bruger den et par gange, fordi den er svær at gøre ren. Men der er ikke som sådan noget galt med at bruge flasken flere gange.

»De er nok ikke så meget for varmt vand, og det er svært at komme ned i bunden af dem. Så mit råd er, at du overlader det til genbrugsvirksomhederne,« siger han.

Din drikkedunk, eller hvad du ellers bruger, er der dog ingen grund til at smide ud, med mindre den har fået synlige ridser.

»Det kan typisk være tutten på drikkedunken, der bliver slidt eller ridset. Det er et oplagt sted for biofilm at etablere sig. Hvis der ikke kommer skader på dem, er der ikke grund til at kassere dem,« siger Niels Ladefoged Nielsen.

Lisbeth Truelstrup Hansen bemærker, at der hele tiden opstår bakterier på det, vi er i kontakt med. For det meste er det ufarligt.

»Ellers ville du jo gå og være syg konstant. Overvejende vil det være ganske uskadelige bakterier,« siger hun.

/ritzau fokus/

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.