Kunstnere fra Norddjurs udstiller i Nordjylland

NordKant fra Norddjurs er på væggene og gulvene i Dronninglund Kunstcenter.

Artiklens øverste billede
Leder af Dronninglund Kunstcenter Stinne Teglhus gav kultur- og kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen en rundvisning på centret, da der var fernisering på Norddjurs-kunstnernes udstilling. Foto: Per Johansen

Kunstnergruppen NordKant fra Norddjurs udstiller frem til 19. december på Dronninglund Kunstcenter ved Hjallerup nord for Aalborg.

Gruppen kendetegnes ved at udstille en bred vifte af kunstneriske udtryk, så som installationer af tang, pileflet, keramik, fotoprint, maleri, grafik, og skulptur.

I udstillingsrummets frontale midte hænger malerier af Mortens Skovmand som desværre døde denne sommer. En hyldest til en kunstner som fik stor betydning for udviklingen af kunst og kulturlivet på Djursland. Morten Skovmand var ligeledes medlem af kunstnersammenslutningen Corner.

De udstillende kunstnere er Trine Brix, Katja Herrik, Aase Kvorning, Troels Kvorning, Bente Lyhne, Karin Normann, Morten Skovmand (mindeudstilling), Ketty Steffensen, Ole Stenholm og Vidar Håkon Utvik.

Derudover har kunstcentret tradition for tematiserede juleudstillinger som i år blandt andet består af ikonmaleri, portrætfotografi fra 1 -100 år og kunsthåndværk.

Dronninglund Kunstcenter blev opført i 1977 og drives af frivillige med Stinne Teglhus som kunstnerisk leder. Ved ferniseringen fik kultur- og kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen, (S), en rundvisning i kunstcentret.



Læs også

Del artiklen