Lægen der skiftede spor

Tyge Ingerslev blev optaget på Århus Kunstakademi, da han solgte sin lægepraksis - nu skal han udstille i Baunhøj Mølle.

Artiklens øverste billede
Tyge Ingerslev i sit værksted. Her med et eksempel på et træsnit. Foto: Søren Andersen

Efter 39 års arbejdsliv som læge - og hvad han selv har optalt til en kvart million patientbehandlinger, for det bliver til store tal, når man har haft 12 procent af Grenaas borgere som patienter - skiftede Tyge Ingerslev spor.

Da han solgte sin klinik i Grenaa i 2017 til Lægefællesskabet - hvor han så fortsatte på deltid i et par år - søgte han optagelse på Århus Kunstakademi. Og blev optaget. Nu er uddannelsen afsluttet og Tyge Ingerslev kan kalde sig billedkunstner. Fredag 15. oktober klokken 17 er der i Baunhøj Mølle fernisering på hans første soloudstilling med titlen ”Gentagne Spor”.

»Fortiden kan ikke gøres om, men den kan gen-tages. Titlen på Tyge Ingerslevs udstilling afspejler dette, fordi hans arbejdsproces netop handler om en sanset dialog, hvor hver handling afføder en ny. En meningsfuld væren i nuet, som på en ekspressiv og spontan måde skaber en spændingsfyldt helhed mellem komposition, farver, streg og flader,« hedder det uddybende i udstillingens pressemeddelelse.

Jeg har altid drømt om at prøve en anden del af verden. At se den på en anden måde, end jeg var vant til som læge

Tyge Ingerslev

Billederne fremstår skitseagtige i deres urolige streg, der giver formen karakter, men også liv og åbenhed til billedet ved dets tilfældigheder. Derved skabes plads til beskueren fordi der nok er klarhed, men ikke noget entydigt i værkerne. Farvepaletten er nordisk med jord og mørke, men også med lyset og stofligheden som et afgørende element.

Tyge Ingerslev er uddannet på Århus Kunstakademi i foråret 2021 og arbejder med olie og akrylmaleri, men også grafik og skulptur.

Det rækker ikke

»Som læge har jeg i mere end 30 år med stor fornøjelse brugt naturvidenskabens præcise og logiske kategoriseringer af verden, men opdaget, at de ikke rækker. Jeg var nødt til at spørge mig frem. Hvor længe har du haft den hoste? I lang tid siger du. Men hvad er lang tid? Er det et par uger, en måned eller flere år? Først der kunne jeg begynde at danne mig et billede af, hvad patienten fejlede. Hvad der mangler, er umuligt at sætte på formler, men handler om det at sanse og være i verden mere end at at have en bevidsthed om den,« siger Tyge Ingerslev.

Han citerer gerne digteren Per Højholt: ”Politik er det muliges kunst, kunst er det umuliges politik. Vi må have nogen til at håndtere det umulige, ellers forfalder det og bliver efterhånden muligt.

Men hvis det umuliges kunst skal række ud over det private og blive professionel kunst, må det bygge på et fundament.

Så på Århus Kunstakademi har han i en sen alder gennemført den fireårige uddannelse og modtaget undervisning af kunstnere som Annette Olesen og Svend Allan Sørensen, samt arbejdet med klassiske kunstbegreber både i teori og praksis, ligesom han gennem optagelse på censurerede udstillinger har afprøvet om hans billedkunst også har almen interesse.

Udstiller i hjembyen

Nu kommer så den første store udstilling på hjemmebanen i Grenaa.

»Jeg har altid drømt om at prøve en anden del af verden. At se den på en anden måde, end jeg var vant til som læge. Og jeg vil kalde uddannelsen for en fantastisk rejse, som jeg er glad for at være kommet på - efter at have sendt fire malerier ind og fået dem bedømt ved et eksamensbord dækket til fire,« siger han.

Der er altså ingen fribilletter til kunstakademiet. Men ind kom Tyge.

Den fireårige uddannelse indledes med en basisuddannelse det første år - hvor man lærer om farver, komposition og får de nødvendige værktøjer til at vælge fagskole. For Tyge handlede det efterfølgende om grafik og maleri. Og om den afsluttende eksamen, hvor elevernes udstilling desværre blev ramt af coronabegrænsninger, inden der til sidst blev lukket så meget op, at udstillingen kunne ses i en uges tid.

Hvordan fylder man en mølle?

På det sidste har det naturligt nok handlet om den kommende udstilling i Baunhøj Mølle.

»Hvordan i alverden kan jeg udvælge kunst nok til at fylde en hel mølle? Godt nok har jeg malet en del, men der skal altså meget til. Heldigvis har jeg fået hjælp med udvælgelsen af en tidligere lærer - og nu er jeg klar med cirka 30 billeder samt skulpturer og træsnit,« siger Tyge Ingerslev.

Det er en naturlig del af kunstens fødekæde, at man udstiller for at sælge sine værker - og sådan bliver det også i møllen.

»Der kommer priser på værkerne, men jeg har ikke valgt den nye vej i livet for at blive millionær. Jeg maler og laver mine værker fordi det er sjovt og fordi jeg er et socialt væsen. Men heldigvis lærer man på kunstakademiet at prissætte sine værker. Det er jo håbløst at gøre det op efter timeforbruget, så vi har lært, at udgangspunktet er, hvad man selv synes, at man kan tage for et værk. Og at et maleri betales efter en kvadratmeterpris - eller rettede kvadratcentimeter, og det er vel en god måde at gøre det på,« mener Tyge.

Inden udstillingen i hjembyen, har han haft den glæde at blive optaget på censurerede udstillinger - på Gimsinghoved i Struer og Mississippi i Nordjylland. Og at blive en del af årbogen ”101 kunstnere”, hvor der både bruges ord og billeder på at portrættere kunstnerne.

»Det har jeg taget som lidt af et skulderklap.«

Tilfældighed og fejl

Tyge Ingerslev betegner sig selv om ekspressionist.

»Det er tilfældighed og fejl, der tilsammen skaber en frihed, der giver åbenhed. Men folk skal have lov til selv at være i billedet. Når mine værker lykkes, har de omformet sansningens evne til gribe en uforståelig helhed til et kunstnerisk udtryk –et udtryk, der gør tilfældigheden og det ordløse meningsfulde.«

Som billedkunstner arbejder han med acryl og oliemaleri, træsnit, skitser, skulptur og akvarel. Arbejdsprocessen er en vekslen mellem at se og agere og med en respektfuld styring af en tilfældighed, der undertiden kan være en besværlig arbejdskammerat, men også gerne skulle tilføre værkerne energi og altså give plads til beskueren.

Temaet i Tyge Ingerslev uddannelse har været hånden og dens interaktion med en postmodernistisk verden, men også en masse undersøgelser af skitsen og stregens muligheder i maleri og træsnit.

»Mine billeder er et forsøg på at forene skitse, streg, flade og farve i maleriet, men også at undersøge forholdet mellem figuration og abstraktion. Ud af det kommer et ekspressivt og forhåbentlig spændingsfuldt kunstnerisk udtryk.

På Århus Kunstakademi var han en del af et hold på ti på malerholdet - med uddannelse mandag, tirsdag og onsdag og resten af ugen produktion hjemme i værkstedet, som han selv har bygget sammen med hustruen Tove ved siden af parcelhuset i den sydlige del af Grenaa. Her holder han sig i gang hver dag. Med det udgangspunkt, at for ham er det arbejdet i værkstedet, der er det sjove ved at være kunstner - men det er udstillinger, der skal til for at opnå anerkendelse.

»Jeg tror det er sundt og godt for disciplinen på den måde. Selvfølgelig nyder vi, at vækkeuret ikke længere ringer, men når jeg har fået min kaffe, går jeg i gang. I min alder har man lov til at tage sig en eftermiddagslur, men så går jeg også i gang igen. Når jeg har udstillet i Baunhøj Mølle, vil jeg dog lige tage den lidt med ro, og så tror jeg, at jeg vil prøve at komme med i et kunstnerfællesskab. Jeg har fundet ud af, at det er et kæmpearbejde at stå med det hele selv. Og så er ambitionen at blive optaget i Billedkunstnernes Forbund. Så vil jeg for alvor føle mig anerkendt, selv om jeg jo er i den heldige situation, at jeg ikke skal leve professionelt af min kunst. Men selvfølgelig vil man gerne tjene penge på sit arbejde,« siger han.



Læs også

Del artiklen