Sinatra på Ørsted Kro

Ørsted Kro er vært ved en aften i Frank Sinatras ånd.

Artiklens øverste billede
Frank Sinatra er ikke længere, men det er hans musik! Pressefoto

Ørsted Kros Venner er nu i fuld gang og der er igen liv på kroen.

»Udover den ugentlige stegt flæsk og en del private fester, så er det også dejligt at de kulturelle arrangementer nu igen kan gennemføres,« udtaler Tove Hjort Jensen, formand for Ørsted Kros Venner, i en pressemeddelelse.

Næste arrangement er 20. oktober og er et samarbejde med Randers Teater. Det bliver sanger og skuespiller Jesper Lundgaard, der sammen med pianist Pojken Flensborg tager publikum en tur med til Frank Sinatras verden gennem både fortællinger og masser af gode sange i forestillingen ”Sinatra – en legende”.

Der er en forsamlingshus-turneè hvor Ørsted Kro også er med. Turneèn er støttet af ELRO-fonden, hvorfor der også er mulighed for at købe billetter til en skarp pris på 40 kroner.

Billetterne kan som altid bestilles ved at sende en mail til kultur@oerstedkro.dk ligesom mere info også fremgår af kroens hjemmeside.


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Norddjurs direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Lokalavisen Norddjurs' nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Norddjurs på listen og tryk tilmeld.
d

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen