KunstSpor fører til de åbne værksteder

41 kunstnere på hele Djursland åbner i weekenden værkstederne for publikum

Artiklens øverste billede
Keramiker Malene Møller-Hansen åbner sit værksted i Egens Havhuse for publikum lørdag 2. og søndag 3. oktober.

Der bliver mulighed for at møde lokale kunstnere og kunsthåndværkere, når KunstSpor 2021 afholdes i weekenden 2. og 3. oktober. 41 billedkunstnere, skulptører, keramikere, tekstilkunstnere, glas- og smykkekunstnere åbner deres værksteder og atelierer. Her kan man få indblik i processen med at skabe kunstværkerne og få en god snak med kunstnerne, som gerne vil fortælle om deres kunst. Der er åbent kl. 10 til 17 begge dage.

Alle kunstnere er præsenteret i en folder, som blandt andet kan hentes på kommunernes biblioteker. Folderen indeholder navne og adresser samt webadresser på de kunstnere, der deltager, så man som besøgende har mulighed for at hente inspiration til at tilrettelægge sit helt eget KunstSpor rundt til de kunstnere, som man ønsker at besøge.

Udover de åbne værksteder kan man på Pavillonen i Grenaa også Tinghuset i Ebeltoft se to fælles præsentationsudstillinger, hvor alle kunstnere bliver præsenteret med et værk.

KunstSpor er en årligt tilbagevendende begivenhed, hvor kunstnere på Djursland i samarbejde med Norddjurs kommune og Syddjurs kommune og med støtte fra Kulturpuljen i Syddjurs kommune viser det rige kunstnermiljø, der findes på Djursland.

Læs også

Del artiklen