Kreative sysler og sidstehjælp hos FOF

Der er gang i efterårsprogrammet hos FOF Djursland, der gerne vil facilitere gode fællesskaber.

Artiklens øverste billede
Der er stadig pladser på mange af FOF's efterårshold. Pressefoto

Den nye sæson hos FOF Djursland er godt i gang og flere hold begynder i de kommende uger.

Yogakursister myldrer ind med måtten under armen og kan nu endelig begynde på deres savnede yogahold igen sammen med gamle og nye ansigter. Nogle hold indbyder til selvforkælelse eller fokuserer på familietid, som eksempelvis glaskunst for børn og deres forældre eller bedsteforældre, som begynder lørdag den 2. oktober.

Der er stadig plads på flere hold, hvor du kan nå at tilmelde dig – og på nogle hold, også selvom holdende er begyndt. Kig på hjemmesiden eller ring til FOF med dine spørgsmål.

»Vi laver lyshuse i porcelænsler, hvor dekoration og aftryk i leret træder frem, når det brændes ved de høje temperaturer. Vi trykker og laver personlige aftryk af alt muligt: stempler, redskaber, blomster, blade, skaller og hvad vi ellers finder på – her er plads til at være kreativ, bruge sin fantasi og til hyggen,« siger underviser Cecilie Romanini Zwergius om sit hold 'Lyshuse i keramik'. Pressefoto

Kreative sysler

Efterårets indtog er en god undskyldning for at sidde indendøre og sysle med nogle projekter. Cecilie Romanini Zwergius er uddannet keramiker og underviser på holdet ’Lyshuse i keramik’, der begynder lørdag 2. oktober.

Sygeplejerske Helle Dalby Kristensen er underviser i ’Sidstehjælp’ hos FOF Djursland. Pressefoto

Hjælp i svær situation

»Flere undersøgelser viser, at vi danskere helst ikke vil tænke på alvorlig sygdom og død – og i hvert fald slet ikke beskæftige os med det, når det ikke er aktuelt for en af vores nærmeste. Dette betyder, at mange oplever, at de i høj grad er erfaringsløse i forhold til at forvalte nogle af de problematikker, der opstår i forbindelse med den sidste levetid og døden.«

Det skriver FOF i en pressemeddelelse om kurset ”Sidstehjælp”, hvor sygeplejerske Helle Dalby Kristensen. På kurset, der er tirsdag 5. oktober kl. 17-21, vil der blive berørt emner om: Forskellige aspekter omkring det at være døende, hvad der sker, når vi dør, om det at være pårørende, fysiske/ kropslige forhold, psykologiske processer, sociale og juridiske problemstillinger, eksistentielle og åndelige temaer og sorg/sorgprocessen.


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Syddjurs direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Adresseavisens nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Syddjurs på listen og tryk tilmeld.
d

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen