Hall of Fame i Pavillonen hylder markante folk fra Grenaa

I Pavillonen vil man hylde Grenaas store personligheder og historie gennem tiden i en permanent udstilling Hall of Fame.

Artiklens øverste billede
Måske er nobelprismodtager August Krogh at finde, når Pavillonens Hall of fame åbner. Pressefoto

En Hall of Fame bliver en fast del af Pavillionen. Der er et ønske om at inddrage byens borgere til udvælgelsen af personerne til udstillingen, så det bliver en bred og folkelig sammensætning af kendte personer.

Formål med udstillingen

»Hall of Fame skal være med til at skabe opmærksomhed og give rum til at være stolt af de personer, der har gjort noget ekstraordinært og har profileret sig ud over Djurslands grænser, og dermed sat vores egn på landkortet. Det er alt sammen noget, vi kan være stolte af og gennem denne udstilling anerkender vi de forskellige grenaaensere og deres historier,« skriver Pavillonen i en pressemeddelelse

Det lokale der tidligere har heddet musik og kor kommer i fremtiden til at hedde Hall of Fame hvor også den permanente udstilling vil være. Lokalet vil være åbent for udstillingen i Pavillonens åbningstid, dog kan der på tidspunkter være aktiviteter i lokalet, der gør, at det vil være optaget.

Endelige udvælgelse

Det er fra 20. september til 4. oktober muligt at indstille personer til udstillingen.

Den endelige udvælgelse af personerne til Hall of Fame vil blive lavet et udvalg bestående blandt andet af kompetencer fra Pavillonen og Grenaa egnsarkiv. De vil sammensætte den endelige liste med udvalgte personer, hvor borgernes involvering vil blive højt prioriteret på baggrund af de fælles kriterier.


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Norddjurs direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Lokalavisen Norddjurs' nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Norddjurs på listen og tryk tilmeld.
d

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen