Bilorienteringsløb støttede Knæk Cancer

Artiklens øverste billede
Den 31 kilometer lange rute strakte sig fra Langhøj Idrætscenter til Fjellerup Strand og retur. Privatfoto

16 hold stillede til start, da Vivild Knækker Cancer havde inviteret til bilorienteringsløb med start og mål på Langhøj Idrætscenter.

Ruten var på 31 kilometer og gik over Lystrup og Rygårde med en hemmelig tidskontrol.

Derfra videre til Fjellerup, hvor etape 1 sluttede ved Fjellerup Østergård.

Her måtte deltagerne ud på gåben for at løse nogle opgaver, der skulle løses til fods ved Fjellerup Østergård.

Der var fire poster med spørgsmål, der alle have relation til stedet.

Etape 2 gik herefter videre til parkeringspladsen ved Møllebækkevej ved Fjellerup Strand.

Siden fulgte ruten til mål på Langhøj Idrætscenter den gamle landevej mellem Fjellerup og Vivild.

Ved Fjellerup Østergård måtte deltagere ud og løse opgaver til fods. Privatfoto

Undervejs var der et par spørgsmål om den tidligere Sultenborg Kro.

I klassen for uøvede sejrede Heidi og Jakob Juulsgaard Lintrup foran Henrik Levring og Jørn Kristensen. På tredjepladsen fulgte Janne Juulsgaard og Kim Jensen.

Hos de øvede vandt makkerparret Mads Langdahl og Martin Koustrup. Nummer to blev Svend Andersen mens Henrik Jensen og Leif Byrialsen sluttede som tredje.

Ruten var tilrettelagt af Lars Vinther og hans dygtige hjælpere, mens der var flotte præmier fra Grethe og Eriks Autoværksted i Vivild.


Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen