Præsteskifte: Præstevikar med stor erfaring træder til

Med bred erfaring i ryggen vil vikarpræsten Unna-Pernille Gjørup Jensen den næste tid overtage opgaverne for Ann Maj Lorenzen som sognepræst i Thorsager-Bregnet-Feldballe og hospicepræst på Hospice Djursland.

Artiklens øverste billede
Unna-Pernille Gjørup Jensen har gjort det til sin levevej at springe til, når der er brug en dygtig præstevikar. Det kommer nu Thorsager-Bregnet-Feldballe og Hospice Djursland til gode. Fotograf: Martin Høybye

Både på hospicet og i pastoratet kan man være tryg ved den nye præst, som nu overtager roret. Hun er nemlig lidt af en vikariatekspert.

Unna-Pernille Gjørup Jensen blev færdiguddannet sognepræst i 2003 og ordineret til første embede i 2004. Hen ad vejen ledte det blandt andet til en årrække i en kombineret stilling som sognepræst i to landsogne i Silkeborg Kommune og præst på Hammel Neurocenter.

I 2013 fik hun et vikariat i Silkeborgområdet, og siden har det ene ført det andet med sig. Unna-Pernille Gjørup Jensen fortæller, at hun stort set har været i stillinger uafbrudt i perioden, og at hun både har helt korte, lidt længere og halvandetårs-ansættelser med i rygsækken. Der bliver ofte sendt bud efter den erfarne præst, når sogne rundt om i det midt- og østjyske har brug for midlertidige, kompetente præstekræfter.

Det har medført, at Unna-Pernille Gjørup Jensen har haft vikariater i byen, i forstæder, på landet og også i en grundtvigsk valgmenighed.

»Jeg er og har været rigtig glad for mine vikarjobs, og det er noget, jeg er god til. Så folk i pastoratet er i trygge hænder,« fortæller Unna-Pernille Gjørup Jensen, der blandt rækken af ansættelser har været vikarpræst i Grenaa i halvandet år.

Glæder sig

Den aarhusianske præstevikar er ivrig for at komme i gang med arbejdet:

»Jeg glæder mig til at være præst for mennesker i Syddjurs - at møde dem i glæde og sorg, i det hele menneskeliv. Det bliver dejligt at møde folk,« siger Unna-Pernille Gjørup Jensen og tilføjer:

»Folkekirken er jo både forskellig og ens. Der er noget alment fællesmenneskeligt i præstegerningen, uanset hvor jeg har været i Jylland, og så er der alligevel nogle unikke, lokale træk, som gør sig gældende hvert sted, jeg kommer hen. Det er de træk, jeg skal lære at kende i de næste uger, så jeg får en god fornemmelse for, hvordan folk er her i området,« lyder det fra den nye præstevikar.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen