Verdensstjerne fra East End til Grenaa

Paul Potts synger julen ind sammen med Kirsten Siggaard 6. december i Pavillonen.

Artiklens øverste billede

»Et scoop, der bringer stjernestøv af den sublime slags til Grenaa.« Sådan beskriver Pavillonen nyheden om, at Paul Potts 6. december gæster spillestedet i Grenaa.

Ingen havde forventet at få benene slået så meget væk under sig, som det skete, da Paul Potts i 2007 stillede sig op i talentkonkurrencen ’Britain’s got Talent’ og sang den smukke arie ’Nessun Dorma’ fra Puccinis opera Turandot. Klippet fra hans første optræden er vist mere end 110 millioner gange på youtube, og hårene rejser sig stadig, når man ser, hvordan den tidligere telefonsælger fra Wales overraskede alt og alle med sin umanérligt smukke stemme. Paul Potts vandt som bekendt senere konkurrencen, gik ind i alles hjerter og fik opfyldt sin drøm om en karriere i showbizz på de helt store scener.

Dansk gæstesolist

Helt eksklusivt medbringer han denne aften Kirsten Siggaard, der nærmest ikke behøver nogen nærmere præsentation; hun fik sit gennembrud som sangerinde, da hun vandt Dansk Melodi Grandprix i 1984 med sangen ’Det lige det’ sammen med Søren Bundgaard. De vandt igen i 1985 og 1988, og turnerede meget som duoen ’Hot Eyes’, og har siden haft en omfattende karriere både inden for musikken, både som solist med sangtrioen Swingsisters.

Kirsten Siggaard & Paul Potts indspillede i 2011 i London duetten ’More Than A Dream’, der var at finde på julealbummet ’Min Jul’, og de glæder sig nu til at skulle på turné sammen.

Publikum vil opleve en glæde, nærvær, eftertænksomhed og frydefulde harmonier, når julen synges ind i Pavillonen af en vaskeægte verdensstjerne. Forsalget starter 7. juli kl. 10.

gs

Læs også

Del artiklen