Syddjurs Egnsteater gør klar til Heksefesten

Syddjurs Kommunes professionelle teater er i fuld gang med prøverne forud for sommerens planlagte storsatsning, opførelsen af Heksejagten i en voksenudgave på det solgule Møllerup Gods.

Artiklens øverste billede
Teaterleder Hege Tokle bakser nu med at få Heksefesten gjort klar til premieren 7. august på Møllerup Gods sammen med resten af holdet bag den store produktion.

Arbejdet med Heksefesten på Møllerup Gods med Syddjurs Egnsteater som arrangør af teaterstykket, der på grund af Corona måtte opføres i en light-udgave i eftersommeren 2020 på forskellige locations i Syddjurs, er i fuld gang.

I starten af juli flytter scenografien til Møllerup Gods, hvor prøverne fortsætter fra 19. juli

Teaterleder Hege Tokle

Forleden startede skuespillerne på prøver på Heksejagten, første dag var læseprøve med 21 skuespillere og 6 musikere.

»Produktionen af kostumer og scenografi har været i gang de sidste mange måneder. Ikke mindre end 40 kostumer skal syes og ligesom sidste år, bliver stort set alt syet af vores fantastiske frivillige syersker. På scenografi siden bygges og males der på livet løs,« fortæller teaterleder Hege Tokle.

Manuskriptet tilpasses løbende

»Vi prøver på at skabe et stort drama, hvori vil tillader os noget kunstnerisk frihed i forhold til den historiske korrekthed. Der bliver arbejdet i højtryk på Kulturhotellet i disse dage. I starten af juli flytter scenografien til Møllerup Gods, hvor prøverne fortsætter fra 19. juli,« siger teaterlederen, der lover, at hele holdet er klar til premieren 7. august.

Afløser Verdensballetten

I sommeren 2021 flytter Verdensballetten fra Møllerup til Norddjurs og Sostrup Slot for at give plads for opførelsen af Heksejagten.

Verdensballetten spiller lørdag 17. juli 2021 klokken 19.30.

Hege Tokle glæder sig til at præsentere Heksejagten i de udendørs omgivelse ved det prægtige, solgule slot mellem Kejlstrup og Feldballe.

Historien om ondskaben i egen høje person, heksejægeren på Rugaard, Jørgen Arenfeldt (1644 - 1717), har Hege Tokle arbejdet på at fortælle i et dramatisk og scenisk format meget længe.

Slut på Picnic

De sidste to måneder har Syddjurs Egnsteater kørt på de høje nagler.

Forestillingen Picnic fik sin tre ugers turne i private haver i regionen med sidste forestilling på Møllerup Gods 5. juni.

Picnic var en hyggelig og humoristisk forestilling med et kunstnerisk niveau som var tilpasset til formålet.

»En oplevelse har det været, og publikum har taget godt imod os,« siger Hege Tokle.

Læs også