Lokal forfatter aktuel med ny roman

Søren Poder har tidligere udgivet to ungdomsromaner, delvist inspireret af hans egen opvækst på Djursland. Nu er han klar med sin første roman for voksne

Artiklens øverste billede

Sidste år var Søren Poder aktuel med den anmelderroste ungdomsroman ’På røven gennem natten’, der ligesom debutromanen ’Sidste skoledag’ var delvist inspireret af hans egen opvækst på Djursland. Nu er han klar med en roman for voksne med titlen ’Undergang’.

I ’Undergang’ lader Søren Poder coronapandemien danne ramme for historien om et ægtepar, der bliver adskilt, mens virussen muterer til en mere aggressiv og dødbringende variant. Det er nu op til hovedpersonen, Niels, at finde sin hustru i en verden ramt af frygt og undtagelsestilstand.

Omdrejningspunktet i ’Undergang’ er hovedpersonens isolation og sårbarhed, og romanen sætter blandt andet fokus på de valg, der former vores tilværelse. Men i skyggen af coronapandemien bliver der også stillet skarpt på medmenneskelighed og samfundssind, hamstring og regelbrud, mens romanen rejser spørgsmålet om, hvor meget eller lidt der skal til, før folk vender ryggen til hinanden og fællesskabet? Før samfundets institutioner reelt bryder sammen?

Søren Poder er født og opvokset på Djursland, men bor i dag i Hasselager, hvorfra han skriver sine bøger. Derfor har han også givet hovedpersonerne i sin nye roman bopæl i et rækkehus i netop Hasselager.

Min ambition har været at gøre ’Undergang’ til en realistisk fortælling trods det barske tema, og jeg har gjort mig mange tanker om pandemien, samfundssind, alderdom og livsvalg.

Søren Poder, forfatter

»Da jeg skrev ’Sidste skoledag’, tog jeg blandt andet udgangspunkt i min opvækst i Fjellerup og min skolegang i Grenå, og med ’På røven gennem natten’ har jeg selvfølgelig også trukket på min egen opvækst på Djursland i en by, hvor der ikke skete ret meget for unge mennesker. Denne gang handler historien om et ældre ægtepar, som på grund af plottet helst skulle bo i Aarhus, forholdsvist tæt på sygehuset. Derfor var det oplagt at placere dem i Hasselager, hvor jeg selv bor i dag,« siger Søren Poder.

Men selvom bogens hovedpersoner deler lokalområde med Søren Poder, så er deres omstændigheder på alle andre områder helt anderledes end forfatterens, ikke mindst på grund af deres status som pensionister.

»Jeg er selv 46 år og har tidligere skrevet ungdomsromaner, så for mig har det været en ny og meget spændende udfordring at skrive om 75-årige hovedpersoner. Min ambition har været at gøre ’Undergang’ til en realistisk fortælling trods det barske tema, og jeg har gjort mig mange tanker om pandemien, samfundssind, alderdom og livsvalg,« siger Søren Poder.

Måske var vi bare heldige

Idéen til ’Undergang’ fik Søren Poder ret hurtigt efter, at coronavirussen var kommet til Danmark i foråret 2020.

»En af de ting, der satte tankerne i gang, var, da jeg hørte en politiker sige noget i retning af, at fællesskabet havde stået sin prøve og vist sig stærkere end en virus. Jeg overvejede, om det virkelig var sandt, og det overvejer jeg stadig: Har samfundets sammenhængskraft stået sin prøve og sejret under coronapandemien? Eller har vi bare været heldige, fordi coronavirussen ikke var mere alvorlig end som så? Mit bud på svaret kan man læse i ’Undergang’,« siger forfatteren.

gs

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.