Broderi Fantasier i Galleriet ved Kirken

To tekstilkunstnere med bopæl i Helsingør, men med tilknytning til Helgenæs, udstiller i Galleriet ved Kirken på Helgenæs i perioden 4. - 13. juni. Udstillingen har titlen: Broderi Fantasier.

Den ene af udstillerne er Annelise Olsen, som er tekstilkunstner. Hun har gerne et aktuelt budskab gemt i sine værker, fortæller hun i en pressemeddelelse om udstillingen.

Den anden af udstillerne er Margrethe Ingeman, der arbejder både med tekstiler, collage, serigrafi og maleri. Det er overvejende naturen, som her er inspirationskilde, siger hun.

Der er åbent fredag-lørdag-søndag i tidsrummet kl. 13-17.

gs

Læs også

Del artiklen