Gammel Estrup markerer historisk lov på 1. maj

Medhjælperloven gav markant forbedrede vilkår for ansatte på landets herregårde

Artiklens øverste billede
Første maj inviterer Gammel Estrup på en tur i fodsporene på herregårdens arbejdere. Turen går blandt andet med hestevogn til det lille skovarbejderhus Mikkelsdal. Foto: Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum

Man kan gå i arbejdernes fodspor, når Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum på Arbejdernes Internationale Kampdag sætter fokus på herregårdens mange ansatte og markerer 100-året for indførelsen af Medhjælperloven af 1921. Det fortæller museet i en pressemeddelelse.

Turen går både til skovarbejderhuset i herregårdsskoven Lunden og igennem tyendeudstillingen i herregårdens hovedbygning.

Deltagerne køres i hestevogn til den historiske skovarbejderbolig Mikkeldalshuset i herregårdsskoven Lunden, hvor man kan se, hvordan skovarbejderne levede og arbejdede omkring 1930.

Dernæst guides deltagerne rundt i Gammel Estrups tyendeafdeling fra 1920’erne, og hele arrangementet slutter med en klassisk frokost i det fri bestående af øllebrød lavet på Herregårdskøkkenets store brændekomfur.

Fokus på forbedrede kår

Turen skal sætte fokus på herregårdens arbejdere og deres nye forbedrede livsvilkår, efter Medhjælperloven af 1921 blev indført:

”Medhjælperloven fra 1921 betød en markant forandring af forholdet mellem ansat og arbejdsgiver. Dette gjorde sig ikke mindst gældende på herregårdene, hvor der var mange ansatte. Med Medhjælperloven blev straffen for kontraktbrud fjernet, den forhadte skudsmålsbog blev afskaffet, og endelig blev det forbudt med korporlig afstraffelse af det voksne tyende. Alt dette betød, at tyendeforholdet på herregårdene efter 1921 nærmede sig et lønarbejderlignende forhold,” siger museumsinspektør Helle Ingerslev Kristensen og understreger, at forholdet mellem godsejeren og de ansatte stadig var ulige i forhold til nutidens standarder.

Arbejderne på Gammel Estrup

På herregårdene var antallet af ansatte svundet meget ind i tiden efter 1. Verdenskrig. Dels på grund af øget mekanisering og dermed et mindre behov for hænder i arbejdet, dels på grund af mange herregårdes dalende økonomiske velstand i perioden.

Det gjorde sig også gældende på Gammel Estrup, hvor adelsfamilien Scheel havde boet gennem århundreder:

”På Gammel Estrup var der fortsat herskab og tjenestefolk i 1921 under hofjægermester Christen Scheel, der sidenhen blev kendt som den sidste greve. For tyendet betød de færre hænder blandt andet, at husjomfruen Ottilie Olesen sammen med et par kokkepiger stod for al madlavning for både herskab og de ansatte. I skoven var de fast ansatte skovarbejdere mere perifert knyttet til herregården end de ansatte i hovedbygningen, og det har givet lidt mere frihed til Niels Brøsted og familien, der flyttede ind i Mikkeldalhuset i 1933”, forklarer Helle Ingerslev Kristensen.


GS

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen