Provst Lars Seeberg, Norddjurs

Provst Lars Seeberg, Norddjurs

Naturens symbiose

Af
Lars Seeberg

Provst i Norddjurs

Sognepræst i Grenaa:

Hørt i radioen: Der findes en stor tarantel, en giftig edderkop, som bor i forladte konkylier. I samme konkylie bor oftest en meget lille frø, som lever af de små myrer, som kommer for at gnave i tarantellen. Ingen af frøens naturlige fjender tør komme den nær, på grund af tarantellen – og tarantellen selv kunne sagtens æde frøen, men den gør det ikke. De to umage beboere i konkylien har gavn af hinanden og beskytter hinanden. Ingen af dem véd, hvad de gør – de er jo dumme og handler u-bevidst eller tanke-løst. Men samarbejdet virker, så de begge kan overleve. Sådan et samarbejde i naturen hedder Symbiose.

Ethvert menneske i denne verden lever også i en slags symbiose med andre mennesker. Vi er dybt alle afhængige af hinanden og må bare stole på, at andre ikke ’æder os’. Men hos mennesker er alt dette bevidst, vi tænker jo over alting. Derfor er det ikke symbiose, men samarbejde. Og fordi vi kan tænke og beslutte om alting, så er samarbejdet altid frivilligt - vi skal ville det.

Ofte er mennesker dummere end små frøer, så vi fravælger de andre, fordi vi ikke synes, de ser forkerte ud eller store og frygtindgydende som tarantellen. Men hvem kan overleve alene, som Robinson Crusoe – og hvem har glæde af at leve i total ensomhed? Netop: ingen.

Vi ville have glæde af at være tanke-løse, tillidsfulde og gavmilde i det liv, vi lever sammen med andre. Så ville Livet blive symbiose til gavn og glæde for alle, store som små, taranteller og frøer…

Publiceret 07 March 2020 06:00