Lutz Klassen fortæller i Vejlby om det lille stenaldersamfund, som har døbt 'Bjørneklanen'

Lutz Klassen fortæller i Vejlby om det lille stenaldersamfund, som har døbt 'Bjørneklanen'

Stenalderfolk med hellige bjørneritualer

Mød Lutz Klassen fra Museum Østjylland i Hr. Sørens Hus i Vejlby

Af
Morten Bay-Mortensen

I dag breder markerne sig ud over Kainsbakke ved Kirial vest for Grenaa, men for 5.000 år siden, var lavningerne dækket af vand. På en lille holm lå en af Danmarks største stenalderbopladser, der har efterladt sig spor, der fortæller om bøndernes tilværelse og åndelige ritualer, hvor bjørnen spillede en afgørende rolle.

”Bjørnen var dyrenes hersker og shamanens vigtigste hjælper i åndeverdenen”, siger Lutz Klassen fra Museum Østjylland, der tirsdag 25. februar kl. 19 i Hr. Sørens Hus i Vejlby fortæller den dramatiske historie om dette særlige stenalderfolk på Kainsbakke, som han har døbt bjørneklanen.

”Det var en stamme, der levede på flere bopladser ved Kirial for 5.000 år siden, deriblandt Kainsbakke, og derfra kontrollerede hele den nordøstlige del af Djursland, ” fortæller han.

Ved udgravninger de seneste 40 år har arkæologerne fundet en mængde bjørneknogler, der afslører, at beboerne på Kainsbakke dyrkede en særlig bjørnekult. Særlig interessant er, at fund af elge, sælskind og knoglerester af en pelikan peger i retning af, at dette stenalderfolk havde udbredt kontakt med mennesker på den anden side af Kattegat, og derfra har lært nye skikke og spisevaner, som de har integreret i deres egne.

Inspiration fra Sverige

Fra bopladsen på øen, som var omgivet af fjord og sump, kunne Sverige nås ad vandvejen, med båd ind gennem Kolindsund og så tværs over havet. Inspireret af mødet med mennesker fra den anden side af Kattegat lærte de nye og fremmedartede skikke. Ikke bare fik man sæl på spisekortet, men også en nærmest religiøs inspiration. Det djurslandske stenalderfolk tog ritualer med hjem til stammens shaman, der kunne skabe forbindelse til den åndelige verden.

”De mange knogler af bjørne og elge, der indgik i åndelige ceremonier, udgør et af Skandinaviens forhistories mest enestående fund, ” siger Lutz Klassen, der er dr. phil. og forskningsleder ved Museum Østjylland.

Han stod sidste år i spidsen for den velbesøgte udstilling 'Bjørneklanens Ø - Djurslands vilde stenalder' på museet i Grenaa, og som for tiden kan opleves på Museum Østjylland i Randers.

"Tiden for 5.000 år siden er en af de mest dramatiske perioder i danmarkshistorien, hvor indvandringer og kontakter til fjerne egne kombineret med lokale skikke skabte samfund, der betragtet med nutidens øjne virker utrolig eksotiske”.

Skatkammer

Ud over bopladsen ved Kainsbakke er hele området omkring det afvandede Kolindsund usædvanligt rigt på spor af Danmarks stenalder og bronzealder. På toppen af skråningerne syd og nord for sundet ligger hundredvis af gravhøje, om end mange er forsvundet ved opdyrkning af markerne. Navnlig omkring Tøstrup, Sivested og Skiffard danner højene et monumentalt landskab.

Stenalderens bopladser ses derimod kun ved de opdagelser, som arkæologerne har gjort gennem tiden. Køkkenmøddingerne langs sundet, med deres rige fund af bl.a. flinteredskaber og keramik, fortæller om jæger- og samlerfolk, som over århundrederne blev bofaste, som holdt husdyr, dyrkede markerne og udviklede en særlig kultur som Danmarks første bønder. Deriblandt var bjørneklanen på Kainsbakken ved Kirial.

FAKTA

  • Foredrag: 'Bjørneklanens Ø - Djurslands vilde stenalder' med Lutz Klassen fra Museum Østjylland.
  • Gratis entre. Arrangør: Menighedsrådene. Adresse: Hr. Sørens Hus, Søren Quistvej 29, Vejlby, 8500 Grenaa.

Publiceret 20 February 2020 17:30