Steve Hart spiller på Aftenstjernen på lørdag. Arkivfoto

Steve Hart spiller på Aftenstjernen på lørdag. Arkivfoto

Steve Hart solo på Aftenstjernen

Irsk folkemusik, Country, Rock’n’Roll, Ballads, Pop, Reggae -lørdagens artist på Aftenstjernen er til lidt af det hele

Af
Lars Norman Thomsen

Steve Hart er en rutineret herre ud i rockmusikkens verden.

Det vil han bevise lørdag aften på Aftenstjernen i Lillegade 39 i Grenaa, når han går på scenen med sin guitar, en jødeharpe og sangstemmen.

"Aftenstjernen er et fornemt bindingsværk, og er en af Grenaas perler af et bygningsmonument". Sådan hedder det i bogen: "Historiske Huse i Grenaa", som er udgivet i et samarbejde mellem Nationalmuseet og Djurslands Museum.

"Så kan det vel ikke siges flottere".

Steve Hart har spillet musik i mere end 35 år, og hans repertoire består af hundredevis af sange.

Irsk, country, folk, pop, blues, ballader, love-songs, party-sing along og selvfølgelig uforfalsket rock’n’roll. Lige til at blive i godt humør af en lørdag aften på et værtshus med velskænket fadøl plus det løse.

Steve Hart går på klokken 20 og spiller frem til midnat.

Publiceret 04 December 2019 16:00