Supersygehuse: Helikopterplatform nummer tre fra HSM Industri

Først Skejby, så Esbjerg og nu kommer Aalborg også på listen.

Artiklens øverste billede
Helkopterplatform fra HSM Industri løftes her på plads i Esbjerg. Foto: HSM Industri

I Danmark har mange fået langt til et sygehus med eksperter, som kan træde til, når det virkelig gælder noget akut og det skal gå stærkt.

Derfor er der brug for landingsplads til helikoptere - og det er blevet en værdifuld nicheopgave for den store smedevirksomhed HSM Industri i Grenaa.

Lige i begyndelsen af det nye år begynder HSM Industri på at montere en platform til redningshelikoptere på det nye supersygehus i Aalborg. Det er tredje helikopterplatform på fem år fra HSM. Udlandet kan blive næste skridt, fortæller hjemmesiden Tekniq Arbejdsgiverne.

HSM Industri Grenaa leverede først en platform til hjerteafdelingen i Skejby i 2018. Derefter en platform til sygehuset i Esbjerg i 2020. Og i 2023 skal HSM Industri overlevere en færdig monteret helikopterplatform til det kommende nye Aalborg Universitetshospital i slutningen af foråret.

»Med de tre projekter har vi efterhånden opbygget ekspertise i at projektere, producere og montere alle de elementer, der samlet indgår i en platform til redningshelikoptere på sygehuse. Vi har nu en grundmodel for sådanne projekter. Derfor holder vi øje med alle projekter herhjemme med platforme – og samtidig kigger vi også ud over grænserne,« fortæller projektleder Mikkel Alexander Rasmussen fra HSM Industries, der har stået i spidsen for alle tre projekter med helikopterplatforme til Tekniq Arbejdsgiverne.

Netop nu svejses og bukkes der i de høje haller i Grenaa, hvor profiler i stål og aluminium er ved at være klar til montage fra uge 2 i det nye år.

Nu bruges aluminium

Helikopterplatformen i Aalborg adskiller sig fra de to andre ved at være delvis produceret i aluminium. Den understøttende konstruktion i platformen er af stål, men hele dækket og eksempelvis en 45 meter lang gangbro ind til hospitalet er lavet af aluminium.

Sådan skal helikopterplatforman se ud på det nye supersygehus i Aalborg. Illustration: HSM Industri

»Det handler om at spare vægt. Samtidig er aluminium jo vejrbestandig i sig selv. Der skal ikke overfladebehandling til, hvis der skal tilpasses et element, siger projektlederen, der har indkøbt 60 tons aluminium til projektet. Til forskel fra de to første platforme til sygehuse vil vi denne gang samle, bolte og klikke elementer sammen på taget i 48 meters højde. Der er tale om en pinde-struktur, der bliver hejst op på taget enkeltvis til et samlesæt, siger Mikkel Alexander Rasmussen til hjemmesiden

Virksomheden er vant til at arbejde i materialet, så alle certificeringer har været på plads på forhånd. Løbende vil der være 5-10 mand i gang med montage af platformen i Aalborg fra uge 2 og frem til midten af andet kvartal.

HSM har fået opgaven som en totalenterprise. Det vil sige, at der skal leveres el, belysning, styring, brandanlæg samt snesmeltningsanlæg til platformen, så den kan benyttes hele året.

»Vi ser ind i at at alliere os med samarbejdspartnere for at kunne byde på opgaver i udlandet. Det er meget krævende med eksempelvis byggereglementer i de enkelte lande. Samtidig er der store aktører i Europa på dette område. Det er ikke bare lige at gå ud over grænserne, men vi håber at kunne prøve det af,« siger Mikkel Alexander Rasmussen til Tekniq Arbejdsgiverne.

På trods af tre helikopterplatforme på CV’et har maskinmesteren endnu til gode at opleve sine projekter fra en helikopter. Han håber, at det lykkes i Aalborg.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.