Brdr. Thorsen Biogas I/S er klar – politikerne maner til besindighed

Alt er klappet og klar til at opføre Danmarks største biogasanlæg ved Nimtofte. Syddjurs Byråd er også klar, men udvalgsformænd understreger, at kommunens embedsmænd skal have den fornødne tid til at lave et ordentligt stykke myndighedsarbejde.

Artiklens øverste billede
Steffen Thorsen fra Brdr. Thorsen Biogas I/S i Nimtofte er klar til at bygge et stort biogasanlæg for hele Djursland i morgen, hvis de får en endelig godkendelse fra Syddjurs Kommune. Foto: Djursland Landboforening

Brdr. Thorsen Biogas I/S i Nimtofte er klar til at bygge et stort biogasanlæg for hele Djursland i morgen, hvis de får en endelig godkendelse fra Syddjurs Kommune, lyder det uden blusel i en pressemeddelelse udsendt fra Djurslands Landboforenings kontor.

Heri citeres Steffen Thorsen, Brdr. Thorsen Biogas I/S, for følgende:

»Vi har partnere og investorer klar til at gå i gang nu. Jo længere tid vi venter, desto større er risikoen for, at investorerne trækker sig.«

En presbold til Syddjurs Kommune, og selvfølgelig i det lys, at den udsendte pressemeddelelse skal ses.

Brdr. Thorsen Biogas I/S og de andre investorer tripper for at komme i gang og presser på for at få et endeligt ’go’ fra Syddjurs Kommune.

Steffen Thorsen udtaler sig dog politisk korrekt om samarbejdet med Syddjurs Kommune, men sender samtidig også et signal til politikere og forvaltning:

»Vi har en rigtig god dialog med Syddjurs Kommune. Vi har haft mange møder med politikere og forvaltningen, og mit indtryk er, at de er meget positive overfor vores projekt. Alligevel er vi lige nu i venteposition i forhold til en beslutning, og det synes jeg er en skam. Vi har partnere, som er klar til at investere alle pengene til projektet i morgen.«

Tæt på 100 landmænd

Knap 100 djurslandske landmænd har meldt sig på banen som både leverandør og modtager af biomasse, og flere kommer til løbende.

En arbejdsgruppe bestående af landmænd, og med opbakning fra Djursland Landboforening, arbejder ligeledes tæt sammen med Brdr. Thorsen I/S om tilblivelsen af det nye fælles biogasanlæg på Østenfjeldvej 9.

Det vil være omgivet af 120 ha jord, som Brdr. Thorsen selv ejer med egen vej til en stor hovedvej, Hovedvejen (A16).

»Vi, vores partnere og vores rådgivere står inde for alt – både det tekniske og det faglige. Selvfølgelig skal kommunen have tid til at kigge det igennem. Vores ønske er blot, at vi ikke bliver sat på standby, og at vi alle gør alt, hvad vi kan for at få så hurtigt og smidigt et forløb som muligt mht. godkendelsen,« udtaler Steffen Thorsen med tilføjelsen, at han »naturligvis er klar over, at kommunen skal vende enhver sten ved et større projekt som dette.«

Vi har partnere og investorer klar til at gå i gang nu. Jo længere tid vi venter, desto større er risikoen for, at investorerne trækker sig.

Steffen Thorsen, Brdr. Thorsen Biogas I/S

Udvalgsformænd enige

Netop det med at vende hver sten er afgørende for de to udvalgsformænd, som har det kommende biogasanlæg inde over, Kim Lykke Jensen (SF), formand for Natur-, teknik- og miljø-udvalget, og Kasper Kolstrup Møller (C), formand for Erhvervs- og Planudvalget.

»Den grønne omstilling er uhyre vigtig for os alle sammen. Og jeg ønsker i den grad, at vi hurtigst muligt får omlagt vores samfund til bæredygtige energikilder,« siger Kim Lykke Jensen.

»Men det er klart, at vi som kommune skal gøre vores myndighedsarbejde ordentligt. Ikke mindst, når der som her er tale om en mulig etablering af et af Danmarks største biogasanlæg. Det er vigtigt, at vi får vurderet de mulige natur- og miljøkonsekvenser, trafikforholdene, nabogener herunder de mulige konsekvenser for den nærmeste nabo, der som bekendt er Djurs Sommerland – inden vi er i nærheden af at kunne nikke ja.«

Det er vigtigt, at vi får vurderet de mulige natur- og miljøkonsekvenser, trafikforholdene, nabogener herunder de mulige konsekvenser for den nærmeste nabo, der som bekendt er Djurs Sommerland (...)

Kim Lykke Jensen

Kasper Kolstrup Møller er enig, og han har nærlæst grønspættebogen for, hvordan men er mest diplomatisk som lokalpolitiker, når man udtaler sig til det offentlige rum:

»Jeg er meget positivt stemt for at en seriøs og velanset del af erhvervet i Syddjurs går forrest mht. den grønne omstilling. Landbruget har en stor repræsentation i vores kommune, og et fælles initiativ om at samle aktiviteterne i et stort anlæg lyder meget spændende.«

Men ligesom sin formandskollega maner Kasper Kolstrup Møller til besindighed og vil lige klappe den berømte hest.

»Vi har modtaget en ansøgning på anlægget, og behandler naturligvis denne på samme måde som med alle andre sager. Det betyder også at vi som myndighed, ikke kan sætte planer og projekter foran andre. Det ville være mangel på respekt overfor alle de andre udviklere, som også har lokalplaner, der ligger til behandling hos os.«

»Derudover er der også fokus på udviklingsplanen for et turismeområde mellem Lübker Golf Resort og Djurs Sommerland, som dette projekt også skal kunne passe ind i. Vores administration arbejder fokuseret med denne plan, som de gør med alle vores andre sager, men denne ansøgning er også præget af stor kompleksitet, bl.a. grundet anlæggets størrelse, samt placeringen af dette.«

»I Erhvervs- og Planudvalget ser vi frem til at modtage en gennemarbejdet sagsfremstilling, så vi kan træffe den bedste beslutning for området, borgere og vores erhverv.«


Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.