Næste generation af Familien Mogensen ser også mulighederne fremfor begrænsningerne

Ambitiøst konforfællesskab i Kolind klar med en stol og et skrivebord til flere, der driver egen seriøs virksomhed og som har brug for at dele hverdag med en masse andre selvstændige.

Artiklens øverste billede
Fem enkeltmandsvirksomheder er indtil videre med i kontorfællesskabet Kon2ret.nu på Bredgade 4 i Kolind. Brødrene Klaus (tv.) og Ulrik Mogensen i forreste række er sammen med deres yngste bror, Jesper, bagmændende bag Kon2ret.nu, der nu med snart ny facade er klar til at inviteret flere etablerede, mindre virksomheder, med i fællesskabet. Foto: Lars Norman Thomsen

Vil du udvide dit professionelle netværk, have et sted med fred og ro, sparre med ligesindede eller noget helt tredje? Så Kon2ret.nu i ejendommen på Bredgade 4 i Kolind sikkert en mulighed til overvejelse.

Man kan få både netværk, ro og sparring i et kontorfællesskab.

Kontakt og relationer er oftest alfa omega for mange små virksomheder.

Det er tankerne bag Kon2ret.nu.

Ejendommen på Bredgade 4 ejes fortsat af Tage Mogensen, som i en lang årrække drev Midtdjurs Radio & TV i dele af huset.

Tage Mogensen var aktiv i samfulde 39 år i handelslivet i Kolind, før han i 2010 besluttede, at nu var det tid til at lukke ned og hellige sig familien og andre gøremål i stedet for lange arbejdsdage seks dage om ugen. Nutidens generationer vil gerne have god service i butikkerne, men har ingen problemer med at handle på nettet.

Det tog Tage Mogensen bestik af i tide.

På Kolind Handelsstandsforenings generalforsamling samme år blev Tage Mogensen udnævnt til det tredje æresmedlem i foreningen.

Siden har han overladt driften af ejendommen, der også huser Jan Frisør og Mols Chokolade, til sønnerne Ulrik, Klaus og benjamin Jesper Trend Mogensen.

Trioen har taget opgaven på sig, og æblerne er ikke faldet langt fra stammen. Kunsten at tænke innovative tanker, udarbejde strategier og lysten til at klare sig på nye markedsbetingelser er dem ikke fremmed.

I 2013 indrettede deres fædrene ophav på rekordtid lokalerne til Lokalaviserne på Djursland, dengang i regi af Politikens Lokalaviser. I fem år havde skrivende journalister og mediekonsulenter et centralt udgangspunkt, optimale betingelser og perfekt indrettede lokaler at fungere i.

Efter fem år blev kontrakten alligevel opsagt, fordi Lokalaviserne i Østjylland skulle samles i Aarhus, mente man fra ledelseshold.

Et tomrum

Efter at, have gennemtænkt, diskuteret, undersøgt og afprøvet forskellige muligheder, bl.a. den velkendte og mindst ambitiøse - at lave ejendommen om til boliger, besluttede brødrene Mogensen offensivt at invitere mindre virksomheder til at være med i et kontorfællesskab.

Derfor har der i et stykke tid stået Kon2ret.nu på muren plus navnene på de virksomheder, der har fået stol og skrivebord i de fine lokaler, som rummer alt til faget hørende: møderum, køkken, toiltet og bad, gode IT-løsninger m.m.

Hertil kommer gratis parkering og en placering, hvorfra der blot er 50 skridt til Kolind Letbanestation.

»Da vi i sin tid snakkede meget frem og tilbage om, hvad der skulle ske, var jeg stærk fortaler for, at vi ikke skulle lave lejligheder i bygningen, fordi placeringen næsten ikke fås bedre på Djursland til at drive mindre virksomheder,« siger Klaus Mogensen, indehaver af ’Klaus M’, som hjælper virksomheder og private med installation og service af Parabol, TV, Wi-fi, Antenne og AV-udtyr.

Han har selv sit logo på facaden på Bredgade 4, selvom meget af hans arbejde naturligvis foregår i marken rundt på Djursland.

»Det gælder samtlige de enkeltmandsvirksomheder, der har en kontorplads i Kon2ret.nu, at indehaveren ikke er her hver dag, men er ude at lave forretninger og løse opgaver for kunder,« supplerer den ældste af brødrene, Ulrik Mogensen, indehaver af Trend Mogensen ApS, hvor kodeordet i bred forstand er rådgivning og salgstræning for virksomheder af alle slags.

Mange lokale håndværkervirksomheder, men også mange andre over det ganske land, trækker løbende på Ulrik Mogensens viden og indblik.

Ikke en kuvøse

Der er fortsat plads til flere virksomheder i kontorfællesskabet Kon2retnu.

Facaden ud mod Bredgade med de tidligere store panoramavinduer er netop i disse dage ved at blive lavet om og renoveret.

»Der bliver sat små vinduer i, og det vil automatisk indenfor give mere plads til, at vi kan invitere andre mindre virksomheder på en stol og et skrivebord, og endog også sætte skillevægge op, hvis det er et ønske,« siger Klaus Mogensen.

»Det er vigtigt at understrege, at de virksomheder, som allerede har etableret sig i Kon2ret.nu, er velkørende og har en årlig omsætning, der gør dem til en levevej for indehaverne. Derfor er det ikke et iværksættermiljø i traditionel forstand, vi tilbyder, hvor virksomheden ikke er i gang endnu, men iværksætteren måske har en god idé til afprøvelse. Sådanne virksomheder skal se sig om efter andre kontorfællesskaber, der mere er en kuvøse,« fastslår Ulrik Mogensen.

»Det skal gerne skabe værdi for dig og din virksomhed og ikke bare være noget, som du bare gør, at du kommer med på holdet hos os. Hvornår du er her og hvor meget, afgør du selv, men jeg har det personligt fint med, at jeg kan møde mennesker her jævnligt, som driver forretning på samme vilkår. Det at vende en problemstilling eller snakke ud af posen giver mig et pift,« fortsætter Ulrik Mogensen.

»Jeg tror også, at det at komme væk fra hjemmekontoret har stor betydning, ikke mindst mentalt. Når man kører hjem efter en arbejdsdag i Kon2ret.nu, så er computeren lukket og pakket ned, og mails kan vente til næste morgen. Familien kan bedre få deres på denne måde,« påpeger Klaus Mogensen.

Brødrene Mogensen har til dato ikke brugt markedsføringskroner på Kon2ret.nu, men det kommer til at ske nu, hvor facaden kommer til at fremstå skarpt.

Udvidelsesmuligheder?

Det er der faktisk. Loftet rummer fine muligheder, så måske om et par år, er det også blevet hjemsted for en eller flere virksomheder som vil være en del af kontorfællesskab.


Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.