Hot-dogs er tilbage på Torvet i Grenaa

Nilo's Corner byder på kvalitetspølser og klassiske burgere.

Artiklens øverste billede
Morten Pedersen og Nilo, som lægger navn til det nye spisested på Torvet i Grenaa. Foto: Søren Andersen

»Det kan da ikke passe, at man ikke kan købe en hot-dog i det indre Grenaa.«

Sådan har mange grenaaensere og gæster i byen både sagt og tænkt, men rigtigt er det, at Grenaa centrum siden lukningen af Torvets Pølsebod har været uden mulighed for i skyndingen at nuppe en hot-dog med det hele eller et par stegte med brød.

Og den nostalgiske snak er tit endt med at mindes, hvordan folk stod i kø i pølseboden, der havde sin storhedstid, da Heino Gissel drev den med stor succes.

Det skal være et sted, hvor man kan få en hot-dog i en god kvalitet. Med et briochebrød, lidt bedre pølser og en hjemmerørt remoulade. Og hele fem burgere på kortet

Morten Pedersen

Siden kom andre ejere til, hvoraf nogle ikke havde samme sans for den kvalitet, som kunderne møder med - og der var ikke længere kø foran pølseboden.

Slut med taverna

Senest har den været drevet som en græsk taverna, men det er slut nu - og breaking news er, at der er come-back til hot-dogs. Og burgere for den sags skyld.

Det er Morten Pedersen - bedre kendt som Mopkok - der er manden bag. Han drev i flere år restauranten Mopkok i Storegade i Grenaa med byens bedste burgere på tallerknerne og øl fra Ebeltoft Gårdbryggeri i glassene.

Og det er hans hund - Nilo - der lægger navn til Nilo’s Corner. I ti år har den fulgt ham i tykt og i tyndt - og da avisen er forbi for at interviewe og tage billeder, er Nilo da også på plads og giver et par bjæf eller to, når der dukker en uventet gæst op ved bygningen lige foran Grenaa Rådhus.

Her ser Morten Pedersen, der har allieret sig med sin papdatter Bettina og svigersøn Jens Christian i driften af Nilo’s Corner, frem til at blive en aktiv del af livet på og omkring Torvet.

Kvalitet på menuen

»Det skal være et sted, hvor man kan få en hot-dog i en god kvalitet. Med et briochebrød, lidt bedre pølser og en hjemmerørt remoulade. Og hele fem burgere på kortet - den klassiske BOB - med bøf, ost og bacon - samt burgere med kylling eller flæskesteg, og en vegetarburger og en juniorburger,« siger Morten.

Men ingen franske hot-dogs - for dem må man finde andre steder i byen. Til gengæld bliver det muligt at slukke tørsten med et godt glas vin eller øl og sodavand fra Hancock, og så vil kendere vide, at man kan få sig en af de berømte Sports-colaer - en sodavand i en ølflaske, der er blevet sit eget særlige brand.

»Det bliver lidt en mellemting mellen en klassisk diner og så street-food. Indtil det bliver højsæson og med mange turister i byen vil der være lukket om søndagen, og om mandagen er åbningstiden 11-16, mens den fra tirsdag til lørdag bliver til 20.30 om aftenen. Jeg ser især frem til at samarbejde med Marco Refskou, som i år kan tilbyde det største musikprogram på Torvet nogensinde,« siger Morten Pedersen, som havde æren af at servere en burger for ingen ringere end prins Joachim, da han for et par år siden var i Grenaa i forbindelse med nogle tv-optagelser i Grenaa Kirke.

Og vender prinsen tilbage, så er det altså på Torvet i Nilo’s Corner, han skal finde Morten.



Læs også

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.