Bankdirektør i stor svindelsag har Grenaarødder

Ole Madsen har erkendt at have svindlet Spar Nord for 20 millioner kroner.

Artiklens øverste billede
Ole Madsen har erkendt at have svindlet sin tidligere arbejdsgiver Spar Nord for 20 millioner kroner over en periode på 15 år. Foto: Joachim Ladefoged

Det kom som et chok og gav store rystelser i den danske bankverden, da Jyllands-Postens erhvervsmedie Finans torsdag kunne afsløre, at den tidligere direktør i Spar Nord Ole Madsen over en periode på 15 år systematisk har bedraget banken for 20 millioner kroner.

Siden han blev ansat i Spar Nord i 2005 og frem til sin fratrædelse i 2020, har han fra to personligt ejede firmaer hvert år sendt falske fakturaer til Spar Nord inden for områder, han var direktør for. Derefter har han på bankens vegne attesteret fakturaerne, som efterfølgende er blevet betalt af bankens bogholderi. I årenes løb er det blevet til cirka 200 falske fakturaer.

Det er vigtigt for mig at få sagt, at det udspringer af alvorlig psykisk sygdom, og ikke fordi jeg er et dårligt menneske som sådan. Denne sag har ført til, at jeg er blevet udredt og diagnosticeret med bipolar affektiv sindslidelse

Ole Madsen

Nyheden har også givet rystelser i Grenaa, som Ole Madsen er vokset op i - og hvor han havde sin skolegang og afsluttede studentereksamen på Grenaa Gymnasium. Han var som helt ung en mere end habil tennisspiller og sikrede i ungdomsrækkerne Grenaa Tennisklub flere titler og mesterskaber.

Ole Madsen fik jobbet i Spar Nord på en usædvanlig baggrund, idet han er uddannet inden for litteratur- og medievidenskab. Han har da også fået udgivet flere digte i det anerkendte litteraturskrift Hvedekorn. Siden uddannede han sig yderligere med uddannelser tilpasset den finansielle sektor.

Spar Nord bekræfter til Finans, at banken har politianmeldt en tidligere ledende medarbejder for bedrageri. Men banken vil ikke navngive vedkommende.

Erkender selv

Ole Madsen bekræfter imidlertid selv til mediet, at det er ham, der er tale om, og han erkender bedrageriet.

Ole Madsen var ansat i Spar Nord fra 2005 og frem til 2020. Undervejs var han direktør med ansvar for kommunikation og marketing samt ansvarlig for Spar Nords investor relations-område.

Til Finans forklarer Ole Madsen bedrageriet med alvorlig sygdom.

»Det er vigtigt for mig at få sagt, at det udspringer af alvorlig psykisk sygdom, og ikke fordi jeg er et dårligt menneske som sådan. Denne sag har ført til, at jeg er blevet udredt og diagnosticeret med bipolar affektiv sindslidelse,« siger Ole Madsen til Finans.

Ifølge ham selv har han brugt pengene fra bedrageriet, lige så hurtigt som de kom ind på den konto i Nordea, han oprettede til formålet.

»En ekstravagant ferie kan koste 300.000 til 400.000 kroner. Tager du to af dem om året, er du godt på vej. Et sæt tøj til 40.000 kroner. Vin til 1000 kroner flasken. Jeg har også leaset biler. Det er bare at tage et almindeligt forbrug og skalere det op til absurde niveauer. Det er gennemgribende meningsløst,« siger Ole Madsen til Finans.

Han fortæller, at han i dag har brugt samtlige 20 millioner kroner. Det skal nu tjekkes af en konkursadvokat.

Tirsdag blev Ole Madsen erklæret personlig konkurs.

Læs også

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.