25 års jubilæum hos HSM

Tom Christensen kan fejre 25 års ansættelse på HSM Industri i Grenaa.

Artiklens øverste billede
Tom Christensen kan fejre 25 års jubilæum på HSM Industri i Grenaa. Pressebillede

Tom Christensen, Fjellerup kan markere 25 års jubilæum på HSM Industri i Grenaa.

Han er udlært hos Per Udsen, men blev 26. november 1996 ansat som smed hos HSM Industri.

På daværende tidspunkt bestod medarbejderstaben af 35 mand og HSM Industri var beliggende i Hammelev.

Omkring år 2000 startede virksomheden et samarbejde med en norsk kunde inden for olieindustrien, som HSM siden har leveret en masse kompliceret offshoreudstyr til.

I forbindelse med, at samarbejdet med nordmændene greb om sig, ændrede Toms stilling sig fra smed til projektleder. Den store viden, som Tom har erhvervet sig, inden for olieindustrien, gør ham derfor nu til den rette projektleder for virksomhedens kunder i vindindustrien.

Tom er meget dedikeret til sit arbejder og over for kunder. Mange kunder er gennem tiden inviteret hjem, hvor Toms hustru Bodil disker op. På HSM glæder alle sig hvert år til Toms fødselsdag, da Bodils kagekreationer ingen ende vil tage.

Når arbejdsdagen slutter på HSM Industri, nyder Tom sin familie på lystejendommen i Fjellerup. Det er også her han udlever sin passion for gamle biler og tager en tur på sin mountainbike.



Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen