Når lysene tændes i Grenaa

Juletræstændingen samlede masser af mennesker på Torvet i Grenaa.

Artiklens øverste billede
Højt over Grenaa sørgede julemand og borgmester i fællesskab for at tænde lysene på det store juletræ på Torvet. Foto: Søren Andersen

I denne tid, hvor der dagligt meldes om stigninger i coronasmittetallet, må man håbe, at det kun var juleglæden, der blev spredt, da borgmester og julemand traditionen tro i forening sørgede for, at der blev sat strøm til julebelysningen i Grenaa.

Der var masser af mennesker samlet - først i Museumsgården, hvor julemanden blev vækket efter 11 måneders søvn, og siden på Torvet.

FDF Grenaa Brassband sørgede for julemusikken, da julebelysningen i Grenaa blev tændt. Foto: Søren Andersen

Efter vækningen havde julemanden selskab af en flok drillenisser fra Kulturskolens dramaskole, og de fulgtes ad til Torvet med musikledsagelse fra FDF Grenaa Brassband.

På Torvet skulle der to gange tændes ned fra 10 til 0 inden der var hul igennem ledningsnettet, så der blev tændt lys i det store juletræ, som er fældet i Katholmskoven syd for Grenaa.

Det var sidste gang, at borgmester Jan Petersen fik fornøjelsen af at tænde byens julebelysning. Efter nederlaget ved tirsdagens kommunalvalg, overtager Venstres Kasper Bjerregaard borgmesterposten - og dermed også tjansen som julelystænder i Grenaa.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen