Gendannelsen af Jyllands største sø rykker tættere på

Uddrag af Mads Nikolajsens tale på Naturmødet:

»Tak for invitationen til debat om at genskabe søer. Tørlægning af Kolindsund for 150 år siden og nutidens vision om gendannelse af søen ligner Gårdbo Sø´s historie. 

i 1872 gik man at afvande søen i Kolindsund. ’Man’ var københavnske pengemænd, A/S Kolindsund, skaffede kapital til at arbejdere med skovl og trillebør gravede Nordkanal og Sydkanal, grøfter og småkanaler. Siden har pumpestationer pumpet vandet fra ud i Kattegat. Selskabet Opførte en række Sundgårde. De fleste i kanten af området, over havets overflade, med navne som Søholm, Næsgård og Sivested Odde. 

I dag er det ca. 10 gårde med landbrug, Flere indgår i kæmpelandbrug med jord i sundet og uden for. Enkelte er fortsat rene sundgårde med familierødder generationer tilbage. Og så er der en masse småejere af jord. Alle samlet i Kolindsund Pumpelag, der driver afvandingen. 

Vi vil få et fantastisk naturområde, Jyllands største sø på ca. 25 km2, Gårdbo Sø var vist ca. 5 km2, og Ingstrup knap 3. Den genskabte Fiil sø ved Varde er knap 9 km2. Projektet er så stort, at det også har ligheder med genskabelse af Skjern Å med et slynget forløb. Søen kan give: 

• En fantastisk biodiversitet med planter, dyr, insekter, fisk og fugle. Vi har lige haft besøg af fuglekenderen Sebastian Klein på vores generalforsamling. 

• Et stort sammenhængende naturområde. 

• Hjælpe med at klimasikre Grenaa mod oversvømmelse - en stor CO2-besparelse og energibesparelse, når man kan slukke pumperne.

• Forbedret vandkvalitet i et forurenet Kattegat, især kvælstofbelastningen 

• Nye muligheder for turismen, værdistigning for ejendomme langs søen, styrket bosætning og beskæftigelse inden for turisme og byggeri.

• Nye muligheder for vandring, cykling, badning og sejlads af mange slags.

• Øget livskvalitet til mange mennesker på Djursland. 

Det vil også give helt nye landskaber. 

Det gælder selve søen: Her skal det afklares, hvordan vi udnytter næs og odder og øer. Skal Nordkanalen fortsat have et forløb parallelt med søbredden? 

Det gælder på Land. Nogle Sundgårde vil sikkert fortsætte med landbrug uden for sundet, efter en jordfordeling, nogle gårde kan få nye anvendelser. Vi har en vision om marina ved Enslev 3 km fra Grenaa. Kolind får nye muligheder i sin byplanlægning, og samtidig er der også plads til store uberørte naturområde. 

Det er forståeligt, at de som driver landbrug i sundet i dag, ikke er vilde med visionen. Selv om søen selvfølgelig skal gendannes med erstatning. 

Flere der synes om visionen, spørger, hvordan skal projektet finansieres?

Her er ejendomsværdier for ½ milliard og belåning i landbrugene for et større beløb. 

Men vi hører jo her på Naturmødet, i debat efter debat, i telt efter telt: Danmark har tilsluttet sig FN´s og EU´s beslutninger om at sikre 30 % beskyttet natur, heraf 10 % særligt beskyttet natur inden 2030. En bunden opgave. 

Danmark har langt igen til de 30 %. Vi har opdyrket, bebygget og anvendt rigtig meget af vores areal. Regering og folketing har en bunden opgave. At skaffe mere natur. At medfinansiere. Derfor er gendannelsen af naturlige søer - det gælder Kolindsund på Djursland, det gælder i Vendsyssel - en del af opgaven.«