Vi er på vej til at tabe stort i klimakampen

»Hvad tænker du egentlig, når du hører om klimaændringerne? Du er sandsynligvis bekymret, men hvad drejer det hele sig egentlig om? Der står ikke rigtig noget i aviserne og politikerne siger, at alt er under kontrol. Der er ingen folkelig debat.

Avisernes problem er, at reagerer du på klimaviden, vil det gå ud over deres annoncører og politikerne tænker kun til næste genvalg. Det er ganske normalt. Sådan er det over hele Verden.

Men det er et livsfarligt svigt. I 2018 holdt FNs generalsekretær en tale, hvor han bla. sagde: »Intet mindre end vores fremtid og menneskehedens skæbne afhænger af, hvordan vi reagerer på klimaforandringerne.« - og, for et par måneder siden, sagde EUs klimachef: »Hvis ikke vi sætter fart på - jeg siger det her uden nogen overdrivelse: Vores børn og børnebørn vil udkæmpe krige om vand og mad.«

Sådanne udtalelser fra folk der kan trække på verdens bedste klimaforskere, når aldrig frem til aviserne og de bliver i hvert fald ikke til samtaleemner. Det er der heller ikke noget at sige til. Når vi kigger os omkring i vores egen lille verden, ser al ting jo også ganske normalt ud. Vi kan ikke se sammenhængen mellem vores forbrug og de 20 millioner mennesker langt herfra, som er ved at dø af sult eller verdens hidtil største orkan som huserede for et par måneder siden. Den holdt sig i gang i 37 dage og knuste alt omkring sig i 5 lande.

For et par år siden virkede alt også normalt i Middelhavsregionen, men så holdt det op med at regne. Vandet i Po faldt flere meter og bønderne kunne ikke kunstvande. Landet mistede 30% af sin høst og det ser ud til at blive endnu værre i år. Jorden er så hård, at vandet ikke kan trænge ned. Den er faktisk så hård, at bønderne ikke en gang kan få en plov i den. Spanien, Frankrig og Portugal mistede også store dele af deres høst og det samme sker i år og måske bliver det værre, for det regner stadigvæk ikke. London havde hederekord og nu venter man på, at den første europæiske storby skal melde om 50 graders varme.

Tyskland, Polen, Ungarn, Holland og andre lande i vores nærområde, blev også hårdt ramt af tørken sidste år. I Frankrig manglede 9 ud af 10 pludselig almindeligt drikkevand. Der kom ikke mere ud af hanerne og man måtte i hast køre vandtankbiler ud over hele landet. Sidst, jeg hørte om, at det skete, var i Indien for et par år siden.

Civilingeniør Jan Vejnaa Hansen skriver i Klimamonitor: »Vi står på kanten af et kollaps af de livgivende økosystemer og dermed et kollaps af vores trygge samfund, som vi kender det. Vi er blevet vildledt og snydt i årtier af eliten. Ingen af vores valgte ledere har levet op til deres ansvar. Konsekvensen er, at eksistensgrundlaget for liv nu er truet.« 

Vores håb lige nu er, at tilstrækkelig mange af os med det samme reagerer på faren og at vi dermed får inspireret andre til det samme. Det skal sprede sig. Vi har næsten ingen tid tilbage. Havene er ved at dø, floderne udtørrer og i store områder i verden mangler de allerede drikkevand og mad. Dør koralrevene begynder 800 millioner mennesker at vandre. Efterhånden som floderne udtørrer, vil 1 – 2 milliarder mennesker begynde at vandre og alle søger de efter mad og vand.

Det er de umiddelbare trusler. Er du 60 eller derunder, kommer du til at opleve det. Derfor er det vigtigt, at vi handler lige nu – straks! Vi skal omlægge vores samfund, så det kan modstå det tryk, vi bliver udsat for.

Selvfølgelig kan vi gøre noget, men vi skal handle NU!

Vi skal holde op med at lytte til de politikere og personer der hele tiden fortæller os, at alt er i orden. I stedet skal vi lytte til den videnskab der i over 30 år har advaret os med mere og mere højlydte advarsler. Vi ved, at det er klimagasserne, især CO2, som giver os problemerne. Der er altid blevet løjet om og fiflet med, hvor meget vi i Danmark er ansvarlige for og det er lykkedes regeringen at komme frem til så lavt et tal, at vi nærmest er klimahelte. Vi udleder kun omkring 44 millioner tons om året – officielt. Hvis vi i stedet ser på, hvor store CO2-udledninger vores levevis forårsager, når vi 85 tons CO2 per indbygger eller svimlende 500 millioner tons CO2 i alt om året. Det er 2% af alt det der er til rådighed for alle mennesker og andre dyr. Det går jo slet ikke.

Det her er der mange mennesker der ikke vil blive glade for. Vi skal sænke vores personlige CO2-udledninger og det kan vi også. Det er først og fremmest et spørgsmål om vaner. Du har kun ca. 3 kilo CO2 til rådighed om dagen, så du skal til at tænke dig godt om, inden du forbruger. Dit direkte forbrug er alt det, du køber til daglig og du skal ikke tænke på, om du har penge nok til det, du vil have. Du skal tænke på, om du har CO2 nok.

En T-shirt koster 2,4 kilo CO2. Måske kan du klare dig uden? Ellers vent i det mindste en måned, inden du køber den. Så kan du også spare lidt CO2 op. 

En liter letmælk koster 1 kilo CO2. Drik vand eller f.eks. Havredrik i plasticflaske. Det smager næsten ens og udleder kun 422 gram CO2 per liter. Desuden skal du ikke smide emballagen ud. Den er i retursystemet. 

400 gram smør har udledt 4 kilo 240 gram CO. 

Samme mængde Smørbar fra Naturli´ har udledt omkring 600 gram CO2. Måske kan du endda klare dig helt uden?

Naturligvis kan ingen af os klare alle problemerne, men vi kan gøre en betydelig forskel. Det er de klimagasser, VI, i de industrialiserede lande, lukker ud, der skaber alle problemerne. Sidste år gik tørken ud over Ungarn og Polen og måske går det ud over os denne gang.

Der er også andet i livet end at bruge penge og ingen dør af at have penge på kontoen. De penge, du IKKE bruger, er CO2 sparet. Når et område rammes af et de meget voldsomme regnskyl, er det ikke bare en hændelse. Det kan være en bonde der ser på sin mark der pludselig står under en halv meter vand og nu ved han, at deres landbrug ikke kan brødføde dem i år. Familien kommer til at sulte og den vil være afhængig af, at der kommer nogle gode mennesker fra de industrialiserede lande og giver dem mad.

Og, hvad med pigen, der i en besked på skolens Twitterkonto skriver, at hun mistede sit eneste par sko i den orkan der ødelagde familiens hjem?

Måske forstod de små børn på Madagaskars sydspids ikke, hvorfor de spiste småsten og grus for at opleve en mæthedsfornemmelse.

Der er mange, mange skæbner og de har alle sammen et navn og alle har de ret til et liv.

Danskerne køber omkring 200 kilo CO2-udledninger i gennemsnit om året, når vi køber tøj. Det skal vi helst have ned på 10 kilo om året. Det er ikke længere smart at være smart klædt.

Hidtil har vi levet et super de-luxe liv uden at sanse vores omgivelsers lidelser. Nu begynder de at trænge sig på og vi kan se konturerne af det samfund, vi skal leve i i fremtiden. Det kommer til at handle om genbrug af alle tænkelige ting. Der findes allerede en genbrugsbutikskæde i især Jylland med 30 butikker: imgenbrug.dk. Der er også masser af gode kilder til inspiration, f.eks i danishfairfashion.dk som giver viden om, hvordan man klarer sig med et markant mindre tøjbudget og atter.dk syer unikke ting af brugte stoffer.

I USA, i Brooklyn findes en købmandsbutik, hvor man selv skal tage emballage med. Tingene er i krukker og andre beholdere og man betaler for den mængde, man tager.

Du kan også søge på Linnea Harris på EcoWatch, hvis du vil gå lidt i dybden med din egen livsstil. Teksten er på engelsk, men du kan bede Google om at oversætte den.

Alt det, vi skal have lært, har man kunnet før og vi er nødt til det. 3 kilo CO2 om dagen, det er altså ikke ret meget. Man skal have styr på sit liv for at kunne.

Vi står bedst rustet imod kommende krige om mad og vand, hvis vi har nået at omlægge vores samfund til at blive meget mere selvhjulpent. Det er noget, du og jeg skal sørge for. Det har vi pligt til.«