De Dødes Rige - lokalpolitikere er blevet et med systemet og dets forsvarere

Kommunaldirektører er en truet dyreart.

På det seneste har pænt mange fået silkesnoren og er blevet bedt om ikke at komme igen på Rådhuset.

Senest har vi lokalt været vidne til et intermezzo i Norddjurs, hvor den eneste, som ikke har vasket hænder, er den fyrede kommunaldirektør. 

Da han blev hjemsendt, vidste han godt, at hans dage var talte. 

Han havde klogeligt taget bestik af situationen og i tæt dialog med sin fagforening, DJØF, erkendt, at her var der ikke mere at komme efter. 

Så ingen grund til at sige noget overhovedet.

Denne øvelse overlod han gladeligt til politikerne, som stod i kø ved håndvasken med udtalelser som var på kvalmegrænsen.

Ikke et ord om, hvorfor de pågældende ikke havde handlet, hvis de vidste, hvad der blev bedrevet af ledelse eller mangel på samme fra kommunaldirektørens side.

Det koster så lige skatteyderne i omegnen af fem millioner. 

1. Først et sekscifret beløb for rapporten, der fortalte, hvor galt det var fat. 

2. 3.7 mio. kroner til den fyrede kommunaldirektør

3. Endnu et sekscifret beløb til de konsulentfirma, der skal finde den nye kommunaldirektør. 

I kommunerne er modellen den tudetossede ved ansættelser fra skoleledere over afdelingschefer til kommunaldirektører, at der skal et konsulentfirma ind over.

Det er en naturlov, som hele spektret af politiske partier overraskende ikke stiller spørgsmålstegn ved.

Mest overraskende er det, at tidligere oprørske Enhedslisten og SF blot accepterer tingenes tilstand?

Hvorfor er det, at samtlige byråds- og kommunalpolitikere i Syddjurs og Norddjurs helt ukritisk køber ideen om, at et dyrt konsulentfirma er garanten for at finde den rigtige chef?

Hvorfor er det, at opgaven ikke kan løses af Økonomiudvalget understøttet af borgmesterens sekretariat?

Det er et dyrt show at få et konsulentfirma på banen. 

Hr. eller Fru Konsulent spiller spillet til fuldkommenhed. De mestrer flosklerne, men har heller ikke læst ’De Dødes Rige’ af Henrik Pontoppidan.

Hr. eller Fru Konsulent har sikkert allerede erfaring fra en toplederstilling i det offentlige, har prikket potentielle ansøgere på skulderen, fordi de har mødt dem på deres vej. 

De har måske undervist dem på et kursus eller mødt dem, når de har leget dyre konsulenter i en anden kommune. 

På denne måde sikrer Hr. og Fru Konsulent, at det bliver i familien.

De laver også en case med noget, de mener er en aktuel problemstilling i en kommune, og så kan Økonomiudvalget plus resten af ansættelsesudvalget sidde med store øjne og endnu større ører, før de skal træffe deres valg.

»Det var et stærkt ansøgerfelt, men jeg tror vi valgte den rigtige,« siger de involverede politikere voksent.

Snusfornuften, som i sin tid gjorde, at de blev lokalpolitikere, har de glemt alt om.

Nu er de med på de bonede gulve og træffer store og alvorlige afgørelser. 

De er blevet et med systemet og dets forsvarere. De vover ikke at stille spørgsmålstegn ved, om det rent faktisk anno 2023 er muligt at ansætte en kommunal topchef på en anden måde end den velkendte. 

Tænk, hvis der bare var en lokalpolitiker som vovede at gå over på det modsatte fortov. 

Det sker desværre ikke.