Stop akademisk sniksnak om forskellen på en kommunaldirektør og en murersvend

Uanset hvilke overenskomster der måtte være for kommunaldirektører, må det være slut i Norddjurs med dyre fratrædelsesordninger. 

Det er en hån mod almindelige borgere, at en kommunaldirektør, der fyres pga. af uduelighed, skal forgyldes med 3,7 millioner kroner. 

Når man ikke kan levere de jobydelser, man bliver betalt for, burde det være almindelige praksis, at man må fratræde sit job.

Dette gælder i det private erhvervsliv og blandt almindelige offentlige ansatte. 

Hvorfor er løn- og ansættelsesaftaler for kommunaldirektør komplet urimelige og en hån overfor almindelige skatteydere? 

Årsagen skyldes formodentlig det fuldstændig vanvittige, at lønforhandlinger for offentlige ledere ofte sker mellem fagforbundet DJØF eller afdelinger heraf versus offentlige forhandlere, der også er DJØF’ere. 

Kære læsere, over 75 procent af Folketingets medlemmer er højtuddannede, ofte medlem af DJØF. 

Det samme gælder for top-embedsmænd i kommuner, stat og regioner. 

Kan det overraske, at netop denne gruppe forgyldes med jobsikkerhed og vanvittige fratrædelsesordninger? 

Nu vil gruppen hyle op om, at kommunaldirektører har udsatte positioner i kommunerne. 

Men er en lavtlønnet SOSU-ansat ikke ligeså udsat?

En SOSU-medarbejder har sikkert en langt mere anstrengt økonomi end kommunaldirektøren og i dagligdagen et krævende job med direkte ansvar for plejekrævende medborgere. 

Hvorfor gøres der forskel? 

Jeg finder det fornuftigt, at en kommunaldirektør aflønnes som en tilsvarende jobfunktion i det private. Jobbet kræver stor viden om offentlig forvaltning og dygtige lederevner.

Det skal man aflønnes for, basta. 

Men når en kommunaldirektør ikke kan leve op til disse krav, skal hun/han kunne afskediges uden guldrandet fratrædelsesordning. 

Hvis en murersvend ikke kan bidrage med de forventede ydelser, bliver hun/han da ikke fyret med en million eller to i hånden. Eller? 

Igen vil hylekoret fra DJØF fortælle om, at de ’udsatte jobfunktioner’ i det offentlige kræver regler, der sikrer, at man ikke fyres for påstået uduelighed. 

Det er noget akademisk sniksnak, der kun har til formål at gøre det næsten umulig at fyre en uduelig eller uegnet kommunaldirektør. 

At en borgmester, med et flertal af kommunalbestyrelsen i ryggen, ikke kan fyre en kommunaldirektør, uden et konsulentfirma skal skrive en rapport, er helt vanvittigt. 

Fundamentet for Velfærdsdanmark er et velfungerende erhvervsliv.

Danmark vil imidlertid ende som en fattig bananrepublik - hvis tilsvarende fyringer i erhvervslivet skulle følges op af dyre konsulentrapporter og vanvittige fratrædelsesordninger. 

Alle regeringer, også SVM-regeringen, taler om at standse den voksende bureaukratisering af Danmark. 

Det er bare ikke muligt så længe, top-embedsmænd i det offentlige ikke kan fyres uden stor ståhej. 

Så længe både embedsmænd, ministre og folketingsmedlemmer typisk er medlemmer af samme fagforbund - og derfor forhandler lønaftaler for sig selv og med hinanden, kommer vi ikke bureaukratiseringen til livs. 

Det er en kritisk løn nepotisme, der burde stoppes øjeblikkeligt.