Sexologens klumme: Når det normale binder os sammen

At det er det normale, der binder os sammen er lige præcis butikken Normals slogan i én af deres tv-reklamer. Fornylig kom de dog i vælten i forbindelse med, at de var begyndt at sælge erotisk legetøj, for når det kommer til, hvad der er normalt, er svaret ikke altid entydigt. 

Det var således ikke alle, der synes, det var så normalt at have på hylderne. Men jeg jublede nu, da Normal meldte ud, at de havde udvidet deres sortiment til også at gælde enkelte erotiske produkter. Egentlig ikke fordi jeg selv stod og manglede, men fordi det da må være bedre at gøre det ”normalt” at have på hylderne, end at man skal finde det i ”tys tys” butikker, hvor det kan være grænseoverskridende og lidt forbudt at gå ind. 

At normalisere og gøre erotisk legetøj mere normalt sender også et signal til vores unge mennesker om, at der hér faktisk er noget, der kan være med til at give én nydelse, og som man naturligt kan tage ned fra hylderne lige så vel som kondomer og hygiejnebind.. Erotisk legetøj bliver forhåbentlig på den måde mere og mere normaliseret og aftabuiseret.

Børn og magiske lænestole

Det er selvfølgelig også helt normalt, at der altid vil være nogen, som protesterer højlydt – ligesom da børnebogen ”Den magiske lænestol” landede på det danske bogmarked tilbage i februar – så skal jeg da lige love for, at kommentarsporene på de sociale medier ellers gik amok. 

Bogen handlede om børn og onani, og mange mente, at dét behøvede vi ikke at snakke om – og da slet ikke med de små poder. I virkeligheden ønskede forfatteren egentlig bare at normalisere snakken overfor både børn og voksne; at det er helt normalt for børn at onanere. 

Og det har hun jo faktisk også ret i. Men i dén snak tror jeg, at mange voksne blandede det lidt sammen, og at det var derfor, at reaktionerne blev lidt voldsomme, da man kom til at sammenkæde børn og voksnes seksualitet. 

Så hvis vi lige trækker vejret og prøver at skille tingene ad, så lad os slå fast, at børn onanerer, men modsat voksne så gør de det ikke som en bevidst handling, hvor der er et mål om at få udløsning eller orgasme. De onanerer, fordi de oplever, at det er rart, at det kilder, og fordi det er forbundet med en afslappende følelse i kroppen.

Når ondskaben viser sit ansigt

Når der sker noget, der åbenlyst afviger fra det normale, er det derimod nemmere at stå sammen og være enige om at tage afstand. I den kontekst bliver det således det normale, der binder os sammen.

For få uger siden holdt Danmarks befolkning således vejret og stod sammen i håbet, da en ung dansk pige forsvandt i forbindelse med sin avisrute. Dét er ikke hverdagskost i Danmark – og heldigvis for det, men når det sker, er det forfærdeligt og forbundet med en frygt, de fleste kan relatere til. 

Dagen efter pigens forsvinden blev hun heldigvis fundet i live, og hendes bortfører blev anholdt. Ret hurtigt efter figurerede den anholdtes identitet på de sociale medier med blandt andet et billede af sit ansigt.

»Jamen man kan jo slet ikke se det på ham - han ser jo helt normal ud!,« sagde min ene datter til mig, og dét havde hun jo ret i. Udadtil lignede ansigtet på fotoet jo ethvert andet normalt menneske, og jeg måtte sige, at det jo ikke er noget, man kan se på folk. 

Selvom vi alle åndede lettet op over, at den unge pige blev fundet i live, så er det et voldsomt traume at blive udsat for, og som man selv med hjælp måske aldrig nogensinde kommer sig over - for lige dér viste ondskaben sit ansigt.