Aprilfestival kan ikke anskues ud fra en brugtvognsforhandlerlogik, kære politikere

Det var en dejlig forsmag på Aprilfestivalen 21.-23. april at overvære premieren på ’Nikio og den store samurai’ i et nyt arrangement på Kulturhotellet i Rønde forleden lørdag eftermiddag.

Teaterstykket, der i 2004 blev kåret til årets bedste danske børneforestilling, er blevet genskabt på Syddjurs Egnsteater med et nyt hold af skuespillere, scenograf, lys- og lydteknikere, og en ny udvidelse af historien.

Børneteater? Javist, men lad os bare sige teater. Ligesom den gode børnebog kan læses med stort udbytte af voksne og seniorer, kan det gode børneteaterstykke på samme måde ses af de nævnte.

Det lover godt for den kommende teaterfestival, som Syddjurs Kommune atter har sagt ja til at være medarrangør af.

Denne gang godt nok i en skrabet udgave målt på antal dage, men det kunne ikke være anderledes.

Et overflødighedshorn af teaterstykker spilles på forskellige adresser i kommunen i de tre dage.

Hvis niveauet er på højde med ’Nikio og den store samurai’, er der teateroplevelser i vente.

Man kan sagtens rulle det store fortolkerkort ud over ’Nikio og den store samurai’, men lad venligst være.

Historien kan bære i sig selv. Man hopper ind i den som i en god godnathistorie og bliver forløst af at bivåne den timelange forestilling.

Den ferme scenografi er nærmest en historie for sig og er med til at understrege stemningen og melankolien.

Så ros til Syddjurs Kommune for atter at have påtaget sig festivalopgaven og give sine dygtige medarbejdere i kulturforvaltningen lejlighed til at løse en opgave, som de brænder for.

Hvis så politikerne for en gangs skyld vil lade kulturen og kunsten være nok i sig selv og bare vare deres mund, så kan det blive tre gode dage.

Ikke et ord om events og branding, please!

Heller ikke om kulturtilbud og finkultur, please!

Overlad det trygt til marskandisere og behagesyge, lurendrejere, der ellers ikke ved, hvad de skal sige.

I 2018 spenderede politikerne 2,045 millioner kroner til at afvikle teaterfestival for i perioden 15.-22. april.

Denne gang er beløbet meget mindre.

De mange penge i 2018 fik flere politikere til at snakke i sidegaderne om kunst og kultur ud fra en brugtvognsforhandlers logik: Er der penge i lortet?

Om svaret er ja eller nej er komplet ligegyldigt.

Det handler om at glædes over, at en mangfoldighed af teater kommer til Syddjurs - igen.

Ikke teatertilbud, men teater. Teatertilbud lugter af udbud og efterspørgsel og kultur som en kommerciel vare på linje med et stykke radikalt håndsæbe.

Tilbud er et komplet misvisende ord i sammenhængen, når talen falder på kunst og kultur. 

Det er kun med til forstærke en kulturpolitisk dagsorden, som er ovre i samme boldgade som netop brugtvognsforhandlere.

Bare rolig kulturpolitiske bagere og dejtrimlere. 

Pengene skal nok komme hjem i kassen igen med det aktivitetsniveau og det antal mennesker, som kigger til Syddjurs i de dage, hvor der inviteres til ’tre aftener i paradis’.

Honi soit qui mal y pense. Skam få den, der tænker ilde herom.