For tryghedens skyld - husk at stemme
»Alt for mange børn og unge trives ikke - og alt for mange ældre er ensomme og utrygge. Tryghed er fundamentet for trivsel, derfor er det vigtigt, at vi passer godt på os selv og hinanden.
TrygFonden er kendt for deres hjertestartere / hjerteløbere, besøgshunde, livreddere, nabohjælp og meget mere. Projekter som på flere måder er og kan være med til at bygge bro til de mange tilbud kommuner og regioner har.
Trygfondens indsats er godt i tråd med de opgaver, der hører hjemme i mit udvalg for nære sundhedstilbud. Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, de lokale fællesskaber og de frivillige kræfter har aldrig været så vigtige som nu. Og når de spiller godt sammen er helheden langt mere end summen af delene.
TrygFondens initiativer og indsatser et vigtige både på de små og store og linjer i hverdagen. Og gerne i samarbejde med både regioner, kommuner og andre aktører på sundheds- psykiatri- og socialområdet til gavn for vore udsatte borgere og geografisk udsatte områder.
Jeg stiller op til TryghedsGruppens / Trygfondens repræsentantskabsvalg i Midtjylland. Det gør jeg fordi min viden og erfaring fra udvalgsarbejdet i regionen kan bidrage, når der skal prioriteres og søsættes projekter og Trygfondens indsats kan være til god inspiration den anden vej.
Borgere med forsikring i Tryg eller Alka har mulighed for at stemme digitalt, når det digitale valg starter 23. januar og slutter 10. februar 2023.
Vi kan sammen styrke trygheden til gavn for borgernes trivsel og for fremtiden.«