Kommentar: Epinion-undersøgelse bør mane til eftertanke i Nationalparkens bestyrelse

»Kender du Nationalpark Mols Bjerge? 

Det er faktisk kun fire procent af borgerne i Aarhus, som ikke kender Nationalparken. Det er desuden den nationalpark, som flest aarhusianere kender til.«

Sådan lød det med et selvfølgeligt element af stolthed i en pressemeddelelse umiddelbart før jul fra Nationalpark Mols Bjerge.

Ordene var ikke tomme i den forstand, at analyse- og rådgivningsvirksomheden Epinion har været inde over.

Undersøgelsen viser, at Nationalparkens vandreetaper er meget populære. 69 procent af de lokale borgere svarer, at de har gjort brug af den certificerede vandresti Mols Bjerge-stien. I 2016 var det 45 procent.

Det er ikke kun de lokale, der benytter sig af vandrestierne. Aarhusianerne er bestemt også glade for en gåtur i Mols Bjerge. 81 procent af adspurgte fortæller, at det typisk er en vandretur, som de begiver sig ud på, når de besøger Nationalparken.

Først langt nede i pressemeddelelsen fortælles det, at det hele ikke er rosenrødt.

Epinion-undersøgelsen viser en splittelse blandt de lokale borgere. Her svarer 44 procent, at projekterne med vilde heste og kvæg i Mols Bjerge har haft en negativ eller meget negativ betydning for deres holdning til Nationalparken.

Samtidig svarer 41 procent at rewilding har haft en positiv eller meget positiv betydning. 

Det sker på trods af, at Nationalparken hverken ejer de meget omtalte dyr eller den jord, de går på og desuden ikke har myndighedsbeføjelse i relation til dyreholderne. Holdningerne til rewilding smitter således af på Nationalparken.

Det bør vække til eftertanke. I 2022 har debatten i Danmark været præget af holdninger til naturnationalparker og rewilding. Især Mols er ofte blevet inddraget i denne debat. 

På Mols har Molslaboratoriet, der er en del af Naturhistorisk Museum i Aarhus, sit landskendte rewildingprojekt med vildheste og Gallowaykvæg. Det var også på Mols, at Naturstyrelsen Kronjylland blev anmeldt til politiet, da nogle køer døde af sult. Hertil kommer planerne med en kommende Naturnationalpark på dele af de statslige arealer i Nationalparken. 

Et tema, der har været stilstand om, mens regeringsforhandlingerne stod på. I regeringsgrundlaget for SVM-regeringen bliver der imidlertid ikke pillet ved ambitionerne på trods af, at Venstre under valgkampen lovede at arbejde for at få nulstillet planerne om en naturnationalpark i Mols Bjerge. 

Det fik flere molboer til at ønske, at valget mundede ud i en blå regering på trods af, at de sympatiserede mere med ’de røde’ i alle øvrige spørgsmål. 

Det afspejles vel meget godt i Epinion-undersøgelsen. Indrømmet, det er svært at være Nationalpark Mols Bjerge med de forskellige interessenter, der er i området. 

Det blev for eksempel udstillet i Deadline for en lille måned siden, hvor selv en rutineret studievært, Niels Krause-Kjær, sammenblandede tingene i en diskussion om mere vild natur og biodiversitet, herunder naturnationalparker, og viste et af de velkendte fotos med en hest, hvor grimen havde efterladt tydelige kødsår i halsregionen. 

Det var bare Molslaboratoriet, det handlede om, og ikke Nationalparken. Alligevel bør Epinion-undersøgelsen vække til eftertanke i Nationalparkens bestyrelse. Det er ikke befordrende, når der tydeligvis er en udtalt splittelse blandt de mennesker, der bor i Nationalparken.«