Debat: Norddjurs svigter forsamlingshusene
Vi er en gruppe af forsamlingshuse fra den gamle Grenaa Kommune, som lavede en fælles ansøgning til Norddjurs Kommune om tilskud til vores varmeregning. Deres svar var som følgende: ”Kultur- og fritidsudvalget er på møde 21. november 2022 blevet orienteret om jeres henvendelse og den svære økonomiske situation for jer og øvrige foreninger på området som følge af de generelle prisstigninger. Kultur- og fritidsudvalget har stor forståelse for den meget svære situation mange frivillige foreninger står i, men har desværre ikke mulighed for at yde flere ekstraordinære tilskud til drift som fx energiregninger i 2022, af hensyn til kommunens samlede økonomi.”
De fleste landsbyer har mistet institutioner såsom skoler og børnehaver. Mange kæmper med at opretholde en form for indkøbsmulighed. Og for mange er det sidste, som holder landsbyerne sammen, forsamlingshuset og de aktiviteter, som findes der.
Forsamlingshusene er en utrolig vigtig brik i vores landdistrikter. De fleste landsbyer har mistet institutioner såsom skoler og børnehaver. Mange kæmper med at opretholde en form for indkøbsmulighed. Og for mange er det sidste, som holder landsbyerne sammen, forsamlingshuset og de aktiviteter, som findes der.
Mange af forsamlingshusene har på opfordring af mange skiftet over til varmepumper som energiform, ligesom de fleste gaskomfurer er udskiftet med el. Alle forsamlingshuse i Norddjurs Kommune er drevet på frivillig basis, så det er jo ikke lønnen, vi kan spare på.
At skrue ned for varmen kan jo godt være løsningen, men vi ved jo så, at udgifter med fugtskader kommer på et senere tidspunkt. Så det kan kun tages over lejen. Ekstra udgifter til en udlejning beløber sig op på 400 kroner i ekstra omkostninger.
Det kan godt lyde som om det ikke er den store udgiftsstigning, men mange forsamlingshusene gør også, at pressede familier kan få råd til at holde deres private fester, så for dem er 400 kroner det, som gør, at man ikke kan holde den fest, som man har glædet sig til.
De fleste forsamlingshuse ved, at prisen på fællesspisninger kan være årsag til succes eller fiasko. Succes i vores landsbyer er, at alle får mulighed for at kunne deltage i disse arrangementer, som ikke kun er en mulighed for at få billig mad, men også få alle engageret i det sociale liv i landsbyerne.
De fleste af os har været frivillig i landsbyarbejde, men efter en corona som næste fik os ned med nakken, så er det igen kamp om man gider mere. Så tænk politiker, når I bare siger ned til vores bøn om lidt hjælp at, det ikke kun er varmeregningen, men skatteborgeres mulighed for at leve i de små samfund.