Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Debat: Ikke i orden at handle sådan - nu kan det være nok

Artiklens øverste billede

Uanset hvad man mener - så er det ikke i orden ikke at overholde de frister, vi som kommunalbestyrelse selv har været med til at nedfælde i forhold til frister for høringssvar. Så kan vi nok så flot nedfælde i referatet at er processen er kort og komprimeret og opfordre til at der sendes fornyet høringssvar til det kommende kommunalbestyrelsesmøde.

For mig handler det ikke om ikke at ville tage økonomisk ansvar - tværtimod.

Som det er nu, skal besparelser findes i eget udvalg - men ved I hvad, her sætter jeg foden ned og siger nu kan det være nok

Diana Therese Mikkelsen

Det handler om at inddrage de parter, vi selv har inviteret ind til bordet, hører dem og lade dem komme med høringssvar og træffe beslutninger på et oplyst gennemarbejdet grundlag, der ikke er skrevet i 11. time med en pistol for panden.

Jeg forstår ikke at V, SF og formanden for udvalget kan se de borgere i øjnene, de vil tvinge besparelser ned over hovedet på, uden at give de høringsorganer, der er berettigede til at blive hørt, tilstrækkelig tid til at gå til deres bagland og få gennemtalt - og gennemtænkt mulighederne før de skal komme med et svar til de foreslåede besparelser.

Vi står overfor et område der er på randen af total nedsmeltning - det fortjener om noget at vi afsøger og nytænker, hvad vi kan gøre, for at det bliver så smertefrit som muligt.

Som det er nu, skal besparelser findes i eget udvalg - men ved I hvad, her sætter jeg foden ned og siger nu kan det være nok!

De udfordringer Voksen- og plejeområdet står med, bliver ved med at fortsætte, også langt ud i fremtiden. Vi som politikere skal ikke blot være nysgerrige på, hvordan vi får løst den gordiske knude og sikrer, at der i fremtiden kan findes ressourcer nok til, at vi ikke skal ind i en sparerunde hver eneste år.

Vi er forpligtigede til sikre en værdig alderdom og tryghed på hele området. Jeg vil ikke sidde som en nikkedukke, der bare siger ja og amen til de foreslag, som fremlægges - uden at udfordre systemet og den økonomiske ramme.

Jeg tager gerne det økonomiske ansvar, men det skal være under forhold, der er ansvarlige over for vores borgere. Med tid til høringssvar kunne det jo være, at der kom nye tanker og ideer på bordet - og det, der ser godt ud på regnearket, er måske ikke så godt i virkeligheden. Der bliver for eksempel ikke regnet baglæns - hvad vil det eksempelvis koste ikke længere at tilbyde sundhedsforebyggende tiltag? Den langtidsvirkende negative effekt ved dette, tages ikke med i beregningerne.

Besparelse på brug af vikarer: Når vi hægter os fast som tæger på de faste medarbejdere og beder dem om at løbe stærkere og yde mere gang på gang, så kan det unægteligt ikke undgås at give en negativ effekt i den sidste ende. Den beregning er heller ikke taget med.

Man har tilsyneladende ikke tænkt sig at lære af historien, men render rundt som en flok hovedløse høns og haner, der hellere vil skynde tingene igennem frem for at give plads til den demokratiske proces og finde løsningsforslag, der ligger uden for det, vi plejer at gøre.

Ender vi så, hvor vi var i 2018 som Rikke Albæk Jørgensen så malende beskriver - det gør vi måske, hvis vi ikke tør tage ansvar og råbe op for at der skal ske ændringer i forhold til den måde, man tænker økonomi på i Voksen og Plejeudvalget, hvor en dyr enkeltsag på det specialiserede område kan vælte budgettet.

Hvor de penge, der mangler, skal findes inden for egen ramme i et budget, der allerede er beskåret helt ind til marven og i min optik er uværdigt i forhold til vores borgere og medarbejdere. For mig er det ikke kun et udvalgsproblem, men et problem, som vores borgmester og øvrige kommunalbestyrelsesmedlemmer også bør se i øjnene, ikke kan løses med de få midler, der er til området, og de efterhånden få håndtag, der er at skrue på.

I Voksen og Plejeudvalget handler det om mennesker og menneskers liv i Vores Norddjurs. Det er ikke et projekt på tegnebrættet der kan sættes i bero - de mennesker, vi nu vil fratage det, der for nogle er ligegyldigheder, fortjener at blive hørt og det må tage den tid, det er aftalt, at det skal tage.

Jeg vil sige tak til Karoline Bergkvist Søgaard og Jens Kannegaard Lundager, der er med til at stå på bremsen, når tingene går en tand for stærkt og huske de øvrige medlemmer at udvalget på, at kodekset for Vores Norddjurs er: Tillid - ordentlighed - Fællesskab og Udvikling.

Måske vi som udvalg skulle foregå som et godt eksempel og efterleve de aftaler og retningslinjer, vi forventer andre både udenfor og i organisationen lever op til.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.