VM i Qatar er det ultimative korrumperede falskneri - forståeligt at en tidligere Auning drengs indvendige raseri boblede over
Lad mig starte med at komme med en indrømmelse. Jeg har ikke set så meget som bare 15 sekunder af VM-kampene fra Qatar. Jeg elsker fodbolden for højt til at beskæftige mig med dette stykke politiske teater.
Jeg kender udmærket VM-historien og ved, at den er rig på skandaler fra den startede i 1930 med et VM til arrangørerne, Uruguay, og til nu.
Fire år senere i Italien stillede de forsvarende verdensmestre ikke op i protest over, at en række europæiske lande havde nægtet at tage turen til Sydamerika fire år tidligere. Til gengæld lykkedes det Italien at vinde VM anført af Il Duce, fascisten Benito Amilcare Andrea Mussolini, der var tæt på det hele, især dommerne.
Sådan er historien fortsat siden da - med store og små skandaler. Sport og politik, hører ikke sammen, lyder det. Jo, lige netop, især når der er så mange penge og så meget prestige på spil.
VM i Qatar er det ultimative korrumperede falskneri. Der findes andre lande med endnu grummere styreformer, men de har dog haft en fodboldtradition og en fodboldhistorie. Et civilsamfund, hvor børn ude i de mindste flækker har spillet med den runde.
Qatar er så langt væk fra fodbolden som tænkes kan, selv om verdensstjerner med Beckham, Laudrup, Schmeichel m.fl. i spidsen bliver godt betalt for at mene noget andet, som sidstnævnte verdensmand også gjorde det før VM i Rusland, hvor han drak te og spiste kager med selveste Putin.
Koblingen til det lokale?
Den er der via den danske landstræner Kasper Hjulmand, født og opvokset i Auning, hvor hans aldrig svigtende kærlighed til fodboldspillet blev grundlagt. Derfor er det ikke teatralsk, når Kasper Hjulmand som landstræner altid connecter arbejdet og klublivet ude i de små foreninger landet over med landsholdets succes.
Det er herude i Ryomgård, Kolind, Grenaa, Vivild, Rønde og Nørager m.fl., at landsholdets vugge har stået og fortsat vil stå. Kasper Hjulmand er ansat til at vinde landskampe og kun det. Man kan ikke være hellig i hans position, men man kan sagtens som landstræner med høje tanker om spillet blive så berørt af situationen, når korruptionen i den øverste fodboldtop bliver så grum, at det fjerner ’fodbolden fra fodbolden’.
Kommentatorer af alle mulige slags, der ikke glimrer ved deres fodboldfaglighed, har allerede været ude og fastslå, at den tidligere Auning drengs dage som landstræner må være talte.
Et sølle point i tre VM-kampe er ikke meget, og det er ofte vejen til undergang i en sort-hvid fodboldverden.
De samme mennesker var ellevilde for ikke så lang tid siden over Hjulmand & co’s bedrifter. De berømmede hans lederskab, åbenhed og evne til at gøre landsholdet til hele folkets hold, som det var tilfældet i 1980’erne med det mest berømte landshold i Danmarkshistorien.
Fodbolden kan heldigvis ikke trykkes ned under jordoverfladen af en flok FIFA-fjolser. Dertil fylder den for meget, som jordens bedste leg.
På samme måde fylder fodbolden alt for meget for Kasper Hjulmand til, at en flok selvbestaltede kommentatorer får ham vippet af pinden.
Han er allerede i gang med at tænke på de kommende kvalifikationskampe til foråret, og skulle tvivlen melde sig, tager han forbi Auning Stadion i julen for at blive mindet om, hvor hans passion for fodbolden begyndte og aldrig slutter.
