Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Debat: Vi bliver nok ikke enige om dit og mit niveau, Kloppenborg

Jeg vil godt starte med at oplyse, at jeg faktisk er træt af at skrive dette her i Lokalavisen, men når du beskylder mig for at lyve, Jens Kloppenborg, på et offentligt socialt medie, og derefter sletter mit bevis for min sandhed og blokerer mig på din politiske profil, så er dette den eneste mulighed, jeg har for at modbevise din påstand om min løgn.

Tirsdag 11. oktober skrev person xxx en kommentar til et af dine FB-opslag i valgkampen, hvad du ville gøre for psykiatrien med mere i det østjyske område, nu når du ikke var lokalt bosat. Jeg svarede person xxx, at jeg mente du var lokal, da jeg havde set, at du flere gange havde skrevet ”Vi her i Grenaa” og lignende.

Person xxx lagde derefter et billede op, hvor du var på, et billede fra kommunalbestyrelsen i din hjemkommune, Rudersdal Kommune, nord for København, og skrev, at man har bopælspligt i den kommune, man er valgt ind i.

Jeg svarede person xxx at jeg godt vidste det, men at jeg havde læst at du brugte ”Vi her i Grenaa” i flere opslag og artikler. Så kom du da lige på banen Kloppenborg, og skrev at person xxx og jeg var de to sure gamle mænd fra Muppet Show, og at vi bare skulle passe venstrefløjen, så skulle Jens Meilvang og du nok passe højrefløjen. Samt at vi åbenbart dømte andre på stand, hvor du dømte efter anskuelse.

Direkte i en kommentar til mig skrev du, at det ikke passede hvad jeg skrev, og hvis jeg èn gang mere postulerede en løgn, ville du blokere mig, for det niveau ville du ikke ned på. Hvortil jeg svarede at det ikke var løgn hvad jeg skrev, jeg havde set det flere gange, at jeg nok skulle finde det, men ikke lige havde tid nu. Jeg skrev også, at hvis jeg tog fejl og ikke kunne finde et bevis på min påstand, ville jeg være mand nok til at give dig en undskyldning, i samme tråd, naturligvis.

Jeg svarede dig først dagen efter, skrev også ”sorry” at jeg først fik svaret dig så sent, og skrev at det havde taget mig ti minutter at finde frem til mit bevis, at jeg havde understreget de steder hvor du brugte ”Vi” omkring Grenaa og at jeg havde skrevet dato og sted hvor jeg fandt dokumentationen, for at det ikke var løgn, hvad jeg skrev dagen før.

Jeg skrev også at jeg ikke dømte folk på deres stand, men mere om de pyntede sig med ”lånte fjer”. Jeg skrev også, at jeg havde tilbudt en undskyldning i samme tråd, hvis jeg tog fejl, og om det så gjaldt begge veje? Jeg postede samtidig et billede af nedenstående, begge dele er taget ud af et længere afsnit:

»Hvis vi i Grenaa griber den bold, der lige nu flyver i luften, og får skabt rammerne om et Port of Østjylland, med to store og stærke erhvervshavne, så vil vi også skabe de politiske rammer for en længe ønsket motorvej helt frem til Grenaa Havn.«

(Jens Kloppenborg, folketingskandidat for Venstre i Djurskredsen/skrevet i Norddjurs/Lokalavisen 13. marts 2022.)

»I Grenaa har vi også en havn. En dybvandshavn faktisk. Her er der rigelig med plads til at levere efterspørgslen på den del af Aarhus havns aktivitet, som på længere sigt alligevel vil skabe et brud mellem by og havn, nemlig havnens bulkaktiviteter.«

(Skrevet på din egen hjemmeside kloppe.dk 19. september 2022)

Vores lille ”battle” havde du ladet stå i 32 timer. 32 timer hvor enhver kunne se, at du skrev, at det var løgn hvad jeg påstod, at du ikke ville ned på mit niveau, samt at jeg var en sur gammel mand og du ville blokere mig hvis jeg postulerede èn løgn mere.

Mit svar, som jeg postede onsdag aften 12. oktober ved 20-tiden, altså dagen efter, og 32 timer senere, slettede du efter kun 30-40 minutter, samt hele tråden og derefter blokerede du mig.

Ikke engang din egen kommentar, at hvis jeg èn gang mere postulerede en løgn, ville du blokere mig, overholdt du. For jeg postulerede ingen løgn, men i stedet beviset på min påstand. Person xxx nåede at læse og kommentere mit svar til dig, inden du slettede det. Jeg vil ikke beskyldes for at lyve, uden at kunne forsvare mig selv, og hvilket niveau, vi hver især er på, bliver vi nok aldrig enige om.

------

Avisen har tilbudt Jens Kloppenborg at kommentere på kritikken fra Søren Rønn Hansen. Han har sendt os dette svar:

»Jeg synes ærligt talt at det er besynderligt, at jeg her i avisen skal forholde mig til, hvorfor jeg modererer min Facebookprofil. Det gør jeg fordi der ellers opstår situationer som denne. Jeg sorterer ud i kraftudtryk, og folk der postulerer forkerte udsagn fra min person.

Skribenten har et ønske om at lave et karaktermord på min mig, og det vil jeg i sagens natur ikke bruge meget spalteplads på, hverken her her i avisen, eller på min Facebookprofil.

Jeg kan dog af skribentens postulater, her i dette læserbrev notere, at de faktuelle forhold ikke er i vater. Jeg bliver taget til indtægt for at skulle have skrevet; ” jeg på højrefløjen”… Jeg har aldrig brugt dette udtryk om mit politiske ståsted, som jeg altid har betegnet som borgerlig-liberal, og ikke dette udtryk som skribenten ligger mig i munden.

At jeg omtaler at “vi” har en en dybvandshavn i Grenaa, og at jeg vil arbejde solen sort, for at få mere aktivitet fra Aarhus til Grenaa Havn, hvis jeg får et mandat fra Djursland, det står jeg ved, og det må såvel skribenten, som alle borgere her på Djursland, gerne måle mig på efter valget.«


Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.