Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Debat: Kolindsund igen-igen

Artiklens øverste billede
Foto: Asger Christiansen

På det seneste har sekretariatschef Thøger Trold Pauli (TTP) fra Foreningen ”Kolindsunds Venner” og jeg udvekslet meninger og synspunkter omkring Kolindsunds fremtid. Som det har kunnet læses i Lokalavisen, er vi jo bestemt ikke enige, og bliver det bliver vi formentlig heller ikke. Dertil er afstanden vist for stor!

Det kunne måske derfor være tid til at foretage en form for status.

Det er særdeles kynisk, det som ”Kolindsunds Venner” gør i forhold til dette problem, nemlig blot at lukke øjnene, stoppe vat i ørerne og vende ryggen til. Al snak om at hjælpe mennesker i nød er forstummet til fordel for en sø midt på Djursland

Jens Daugaard

Foreningen ”Kolindsunds Venner” ønsker, at de frugtbare marker i Kolindsund skal oversvømmes og dermed udtages af produktion for at genskabe natur og mener, at det vil være med til at afhjælpe miljø- og klimaproblemer. ”Kolindsunds Venner” er desuden fortaler for, at det ikke kun er Kolindsund, der skal tages ud af produktion, men at det samlede dyrkede landbrugsareal i Danmark skal reduceres betydeligt for at skabe bedre klima og miljøforhold.

Der er som tidligere nævnt flere end 2,6 mia. mennesker i verden, som er ramt af sult. For få dage siden blev der udgivet en rapport fra FN’s Fødevareprogram (WFP) og FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO), der beretter, at problemet er stærkt stigende. Tallene, som konklusionen i denne rapport bygger på, er fra før Putins invasion i Ukraine, som jo desværre har forværret den globale fødevaresituation yderligere.

Særdeles kynisk

Det er særdeles kynisk, det som ”Kolindsunds Venner” gør i forhold til dette problem, nemlig blot at lukke øjnene, stoppe vat i ørerne og vende ryggen til. Al snak om at hjælpe mennesker i nød er forstummet til fordel for en sø midt på Djursland. Det er åbenbart blot ”tom snak”, vi fra store dele af det politiske spektrum hører om, at vi skal hjælpe mennesker i nød!

Ud over at være noget af Danmarks mest frugtbare landbrugsområde, er Kolindsund desuden ganske unikt, hvis vi bliver ramt af kortere eller længere tørkeperioder, som det vi for tiden oplever i det sydlige Europa. Skulle vi i vores del af Europa rammes af tørkeperioder, vil det i Kolindsund fortsat være muligt at dyrke stort set de samme mængder. I Kolindsund kan man mindske udpumpningen af vand fra området og derved bevare den rette fugtighed i jorden, således at den fortsat er dyrkbar.

Hvis vi i Europa ikke er med til at afhjælpe Verdens fødevarekrise, vil vi komme til at opleve en strøm af sultne og desperate mennesker, som rejser mod bl.a. Europa for at søge lykken. Vi har oplevet noget lignende tidligere, men antallet bliver denne gang formentlig langt større. Derfor, hjælp disse mennesker i deres hjemlande med mad. Det vil være langt det bedste for alle parter.

EU har fået øjnene op for problemet og har netop udsendt en meddelelse om, at man grundet den globale fødevarekrise vil udsætte kravet om braklægning af store landbrugsarealer. I stedet skal der skrues ekstra op for landbrugsproduktionen. Nu har EU indset problemet. Skulle ”Kolindsunds Venner” ikke følge trop?

Ikke lavbundsjorde

Mange, heriblandt politikere, hvoraf flere har sæde i Folketinget, tror i deres vildfarelse, at jorderne i Kolindsund er lavbundsjorde, og at de dermed i forbindelse med dyrkning afgiver store mængder klimagasser til skade for klimaet. Det er jo direkte forkert! Formand Lars Sloth fra Foreningen nævner selv, i et interview i Politiken, at det ikke er relevant at tale om lavbundsjord, når det drejer sig om Kolindsund, idet jorden her kun i begrænset omfang afgiver klimagasser. Kulstofindholdet i jorden i Kolindsund er under 6, og falder dermed ikke ind under begrebet lavbundsjord. ”Kolindsunds Venner” gør intet på deres hjemmeside for at mane denne urigtighed om jordbundsforholdene i Kolindsund i jorden. Det ville vel ellers være fair?

”Kolindsunds Venner” taler også for at reducere/udfase den animalske produktion og i stedet gå over til at spise flere vegetariske fødevarer.

Det danske velfærdssamfund er baseret på, at vi har en betydelig produktion af mange forskellige produkter, og at disse kan sælges til udlandet. Landbruget har en eksport på omkring 180.000.000.000 kr. Det er ca. 14% af den samlede danske eksport. Der er beskæftiget omkring 190.000 personer i industrier, som har relationer til landbruget. Betyder de tal ikke noget for ”Kolindsunds Venner”? Penge er ikke noget som gror på træerne, som visse mennesker i deres vildfarelse tror. Der skal ligge en produktion bag. Vi kan ikke leve af blot at klippe hinanden.

Udfases den animalske produktion, og det gælder såvel den økologiske som den konventionelle, vil det samtidig betyde, at markerne ikke længere kan gødes med naturgødning. De økologiske landbrug anvender i dag foruden deres egen gødning også store mængder af naturgødning fra det konventionelle landbrug, og den vil jo også komme til at mangle. Den dyrkbare jord, uanset om den er såkaldt økologisk eller den konventionelle, vil efterhånden blive udpint, såfremt vi stopper den animalske produktion, og det vil betyde, at der skal bruges større og større landbrugsarealer for at producere de samme mængder fødevarer. Og det er vel ikke det, Foreningen ønsker? Og brugen af kunstgødning er vel bandlyst?

Værdien er ukendt

Med hensyn til prisen for at gennemføre Foreningens ambitiøse projekt henviser TTP til Foreningens avis ”Kolindsund Avis”, som i oktober 2021 bragte en liste over ejendomsvurderingerne for 13 ejendomme, der viser, at disse, ved den offentlige vurdering, samlet er vurderet til 308 millioner kr. TTP mener dermed, at dette tal giver en fornemmelse af, hvad deres projektet vil koste. Listen over gårdene er imidlertid slet ikke anvendelig til noget som helst. Tre af de nævnte landbrug er slet ikke sundgårde, og desuden er der jo langt flere ejendomme i Kolindsund.

Pumpelaget, der har ansvaret for drift og vedligehold af hele området, som det bl.a. fremgår af ”Loven om Kolindsund”, har omkring 100 lodsejere som medlem. Desuden ligger der snesevis af ejendomme i Kolindsund, som ikke er medlem af Pumpelaget, da de ikke er pålagt pumpeafgift. Bør I ikke lave en oversigt over alle de ejendomme, som lodsejere i Kolindsund ejer, store som små? Medlemmer såvel som ikke-medlemmer af Pumpelaget? Så får vi et tal, der er mere realistisk og tættere på virkeligheden, end jeres hidtidige beregninger. Men de offentlige ejendomsvurdering er jo sjældent i overensstemmelse med virkeligheden, og derfor vil der være en vis usikkerhed.

Meget dyr bro

Næstformand i Foreningen ”Kolindsunds Venner” Mads Nikolajsen fortæller, at der i forbindelse med genskabelsen af Kolindsund til den oprindelige sø, skal etableres en broforbindelse over søen fra Fannerup på nordsiden til et sted på modsatte side at søen, altså ca. på den strækning, hvor der i dag er en vejforbindelse anlagt på en dæmning tværs over sundet. Men aner de såkaldte ”Venner” overhovedet, hvad en sådan bro vil koste, såvel i direkte anlægsudgifter, men også hvor meget fremstilling af broelementerne og etableringen vil betyde rent miljøbelastningsmæssigt?

Vi taler om en strækning på op mod to kilometer incl. til- og afkørsler. Det eneste større broprojekt, der er færdiggjort i de seneste år og som kan bruges til sammenligning, er Kronprinsesse Marys Bro. Broen fører over en del Roskilde Fjord og har en længde på små 1400 meter. Broen over Roskilde Fjord blev indviet i 2019. Anlægsudgifterne var den gang omkring 2 mia. kroner. I nutidskroner og med de seneste store prisstigninger inden for bygge- og anlægssektoren, vil beløbet i dag være langt større. Der var i tilfældet med Kronprinsessens Bro, ganske vist tale om en firsporet bro. Det er næppe nødvendigt med mere end to spor over Kolindsund. Men hvis vi blot meget konservativt anslår prisen for en ”Kolindsundbro” til det halve, røg der lige mindst 1,5 milliarder kroner ind på udgiftskontoen! Når udgifter til selve brobyggeriet lægges sammen med udgifterne til etablering af dæmninger og sluser, udgiften til ekspropriation af alle lodsejeres ejendomme samt evt. ekspropriation af arealer på ”fastlandet” på begge sider af søen, som skal anvendes til af- og tilkørsler til broen og til oplagspladser, mens byggeriet står på, når vi sandsynligvis frem til et beløb på mellem 2-3 mia. kroner. Altså 7-10 gange så stort som det tal på 308 millioner, der ifølge TTP giver en fornemmelse af, hvor stor en kapital projektet kræver. TTP, kom nu ud i den virkelige verden!

Kolindsund står i dag som et fantastisk stykke kulturhistorie, der er med til at fortælle om sidste halvdel af 1800-tallet, om alle de tanker og ideer, der blev diskuteret og gennemført, dels på grund af, at Danmark mistede Sønderjylland efter krigen i 1864, men også fordi industrialiseringen gav mange nye muligheder. Lad os nu bevare et sådant minde, således at eftertiden ikke bliver total historieløs.

På mit spørgsmål om, hvorfor ”Kolindsunds Venner” ikke har købt de sundgårde, som gennem de senere år har været til salg, svarer TTP, at det ikke er Foreningens målsætning eller opgave. ”Kolindsunds Venner” har til opgave at holde ”gryden i kog”, og at det er andres opgave at skaffe pengene. Så fik vi det afklaret. Finansieringen af Foreningens ”Fantasi-projekt” er åbenbart ikke deres problem – det må andre klare. I 22 år har ”Kolindsunds Venner” holdt hundredevis af mennesker, som har deres erhverv og bolig i Kolindsund, i uvished om fremtiden. Det skal ifølge TTD åbenbart fortsætte. Det er simpelthen ikke rimeligt og ganske usmageligt.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.