Debat: En dejlig dag i Simon Peters Kirke
Så gjorde de det igen. Pinsedag og grundlovsdag i Simon Peters Kirke i Grenaa.
Vores gode præst, Kenneth Sørensen, holdt en god og underholdende prædiken for en propfyldt kirke.
Bagefter var der hygge uden for, hvor Jørgen Dahl Andersen holdt en dejlig grundlovstale i flot solskin.
Et tre-mands orkester spillede og Kenneth Sørensen underholdt med Benny Andersen-tekster.
Det var meget festligt, og vi spiste dejlig suppe og fik kaffe og kage.
Stor ros til alle de frivillige, der gjorde et stort arbejde igen. Solen gik ned, da vi var færdige med et flot arrangement.