Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Absolut grund til at oversvømme Kolindsund, Jens Daugaard og andre

Artiklens øverste billede

»Det er i år 150 år siden Kolindsund blev oversvømmet. Dengang havde man stærkt brug for al den landbrugsjord, man kunne få fat i. I dag er det klimaet, miljøet, biodiversiteten og livskvaliteten, der er i focus. Derfor giver det god mening at kigge på, om det kan betale sig at oversvømme Kolindsund igen, så vi bringer naturen tilbage til et naturligt leje.

Der er mange gode argumenter for at gendanne Kolindsund. Jovist skal der skaffes erstatning for de 2500 ha landbrugsjord, der bliver oversvømmet, men der spares også 1,5 mill. kwh strøm, som der bruges til pumpestationerne for at afvande området (ifølge pumpelagets regnskaber) plus energi til at vedligeholde grøfter, dræn og kanaler.

Det vil koste et antal millioner, men gevinsten vil følge efter. Det vil være en stor gevinst for miljøet og klimaet, idet gylle og sprøjtemidler pumpes direkte op i kanalerne og ud i Kattegat. Vi vil også kunne bruge Kolindsund som en stor vandbuffer, når vi skal klimasikre Grenaa med sluser i Grenaaen. Det bliver nødvendigt meget snart.

For biodiversiteten på Djursland vil det også have stor betydning, og et vandfyldt Kolindsund vil tiltrække masser af turister og tilflyttere og skatteydere til området. Vi skal jo i forvejen til at tænke på, hvordan vi kan klare os, ved at dyrke mindre af landbrugsjorden og putte maden vi dyrker i egen mund i højere grad end at putte den i dyrene.

Der er brug for mindre opdyrket land og mere natur i Danmark, hvis vi skal overleve på lang sigt. Det er der ingen tvivl om. Danmark er ét af de mest opdyrkede lande i verden.

Så jovist er der mange gode grunde til at oversvømme Kolindsund. Lad os få fakta på bordet og få beregnet, hvad det vil koste, hvis vi lader være eller hvis vi bringer naturen tilbage til før afvandingen i 1872.«

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.