Men Benny dog - hvad sker der?
En imponerende lang artikel med den konservative viceborgmester Benny Hammer, men desværre får rigtig mange tæsk.
Du har haft politiker ”sølvbryllup” og haft masser af tid til at sætte hælene i. I folkevalgte har fået opbakning af os vælgere til at tage ansvar og skabe en fremtid for os alle. Når der sker fejl, skal der rettes straks. Måske skal der sættes undersøgelser i gang. Her er det jo fremtiden, der tæller. Det skete er historie, hvor du og de andre valgte hele tiden har kunnet have fingeren på pulsen og tjekke, hvordan tingene forløb. Tilsynsrapporter, mødereferater, dialogmøder mm. er nok til at kunne følge med – og rette til.
Du får mange borgerhenvendelser. Nu er du ikke sagsbehandler, så de må gå videre til rette vedkommende, for naturligvis skal de behandles. Undre sig kan man jo, at de ikke henvender til borgerrådgiveren eller benytter kommunens whistleblower ordning.
Personalet vil ikke arbejde her. Det er jo en privatsag i de fleste tilfælde, og uro på arbejdspladsen er der regler for. I politikere lægger rammerne. Pudsigt nok er der ikke mange ledige stillinger på kommunens hjemmeside.
Alle laver fejl, og her oplever jeg vores politikere ofte har været i pressen og forklaret svære sager – og sagt undskyld. Naturligvis er det ikke så svært.
Alle laver fejl, og her oplever jeg vores politikere ofte har været i pressen og forklaret svære sager – og sagt undskyld. Naturligvis er det ikke så svært.
Selv har jeg kun haft politisk kobberbryllup. Oplevede i de år en fornem arbejdsindsats fra såvel ledere og de praktisk ansatte, jeg mødte som politiker og ikke mindst privat.
Du er også bekymret over, at vores borgmester og kommunal direktøren begge er uddannede som cand. polit. Det er jeg ikke urolig for. De har jo lært om både politik og økonomi, og vi har jo oplevet, det kan gå galt.
Vi ser fremad Benny, og regner dig med på ”holdet”, der skaber en bedre kommune.
Ordet betyder jo fælles.