Debat: Er sund fornuft også udliciteret?

Er der råd til at tænke sig om i den nye kommunalbestyrelse?

Jeg har en sag kørerende om et hul i vejen ude foran mit hus - men når jeg anmelder det til Norddjurs Kommune, så får jeg intet svar. Så anmelder jeg det igen, og så får jeg et svar, at det er der ikke råd til, og især ikke fordi jeg bor i en landzone. Prioriteringen, skriver de, er forbeholdt de store veje, eller de veje, hvor der bor mange mennesker. Altså Grenaa-Auning eller hvor der er mange turister, som i Bønnerup - en cykelsti i Grenaa er vigtigere, end et hul i vejen i Allelev.

Jeg kan til dels godt forstå prioriteringen, hvis bare der var lidt logik bag ved den - men det er der ikke. Begrundelsen er nemlig baseret på en antagelse, og ikke på en reel analyse af de faktiske forhold. Det er altså forvaltningens antagelse, at et hul i vejen i en landsby ikke er lige så vigtigt som i de store byer - fordi vi ikke har trafik nok.

Enhver, der bor i en landsby omgivet af marker, vil vide, at det har vi seks-otte måneder om året - megen trafik og megen tung trafik - måske mere end Grenaavej- relativt set. Det er bare ikke så vigtigt - det er jo på landet - hvem kommer der? Ikke forvaltningen og slet ikke den nye kommunalbestyrelse - valget er jo ovre, plakaterne taget ned - og posterne fordelt.

Nu er jeg stædig anlagt, så jeg ville jo klage over, at der ikke skete noget med hullet i vejen. Det fik jeg ikke meget ud af - man kan nemlig ikke klage over en afgørelse - man kan faktisk slet ikke få indsigt i hvordan ens anmeldelse af fejl bliver behandlet, og man kan altså ikke gøre andet end at vente og se om hullet er vigtigt nok til at blive lavet - og så finde sig i at få et svar hvor man underprioriteres, alene fordi man bor på landet og på grund af ”kommunens begrænsede økonomi”.

Nu er jeg som sagt stædig anlagt, så jeg fik forvaltningen i tale - ved at anmelde de samme forhold mange gange, over flere år. Så ringede der en mand - de vil nu se på hullerne i vejen, lave en kantsten og se på vores andre problemer. Nu gad de så ikke høre mere om de huller.

Men er jeg så ikke glad? Nu bliver problemerne jo løst.

Nej, for det gør de faktisk ikke. Forvaltningen løser ikke problemet ved at rette en fejl her og der. Når de bliver trætte af stædige landsbytosser, lapper de huller igen og igen. Og jeg indberetter igen og igen de samme huller - de samme steder.

Nu er spørgsmålet om ikke det er helt molbosk at være vidne til et system, der ikke kan finde ud at undersøge hvorfor hullet opstår, men kun kan fylde det igen og igen.

Jeg er jo stædig anlagt og nu prøver jeg så her. Samtidigt ved jeg, at forvaltningen forvalter under politisk diktat. Det er ikke dem, der er skyld i det molboske system. Det er ikke dem, der synes, at landsbyerne skal underprioriteres, når det kommer til gode veje. Den ære tilfalder den nye kommunalbestyrelse. Spørgsmålet er så, om der er råd til at tænke sig om - eller skal der lettes på skatten, så vi på landet må nøjes med klatten! Af asfalt?

Måske er det ikke så fint med asfalt og veje, der er indrettet efter trafikken, når det er ude på landet. Vi bor jo ikke så mange herude. Vi betyder ikke noget – cykelstier skal bygges- indfaldsveje skal laves. De store byer skal have sit - så kan vi andre nok vente lidt endnu. Nye veje - mindre skat- mere vækst - bare ikke for os på landet.-

Så kære lokalpolitikere – skal vi overses igen, når I forhandler budgettet? Hvornår stopper molbohistorierne med at gentage sig? Og er der råd til sund fornuft - eller er den også udliciteret?