Debat: Ja til sammenhold uden forbehold

Et ja til folkeafstemningen 1. juni er en stemme for fuld adgang til at deltage i europæisk samarbejde om sikkerhed og forsvar. Ja til at Danmark søger at præge EU´s sikkerhedspolitik og får stemmeret i EU´s ministerråd, når det gælder forsvar, sikkerhed og fredsmissioner.

I alle konkrete EU-aktioner afgør Danmark suverænt, om vi selv vil være med.

Forsvarsforbeholdet gav god mening, da det kom for 30 år siden. Vi undgik en Europahær, vi undgik en særskilt europæisk oprustning. Men tre afgørende ting er ændret:

1/ EU er nu det meste af Europa. EU er ikke en føderalstat. EU har ikke og får ikke en Europahær.

2/ Ingen ved, hvor vi har USA, og hvem de vælger som præsident.

3/ Putins Rusland fører krig i Europa, mod Ukraine og fører cyberkrig også mod andre lande.

Danmark gik med i USAs krig i Irak og Afghanistan. Det var forrykt! Vi skabte hverken fred eller sikkerhed der.

Hvad med Europa? Danmark søger som EU-medlem indflydelse på klimapolitik, handelspolitik, energipolitik. Men i EU´s sikkerhedspolitik, her står vi udenfor, indtil beslutningerne ER taget.

På trods af, at vi er fuldt aktive i sikkerhedspolitik i FN, i det stærke NATO på godt og ondt, i det svage Nordisk Råd, i Arktisk Råd.

Kan Danmark få indflydelse i EU med et ja 1/6? Det kommer an på de alliancer vi lykkes med.

Ved EU´s østudvidelse fik Danmark klart positiv indflydelse: For at mange lande kom med. På vilkår, der pegede fremad med demokrati, velfærd og miljø.

I øjeblikket balancerer vi på randen af en atomkrig. Vi, der vil nedruste, er nu nødt til at styrke militæret. Vi, der vil af med våben, sender våben til Ukraine. Når krigsforbrydelserne i Ukraine på et tidspunkt stoppes, bliver tiden inde til en ny fredspolitik, med sikkerhedsaftaler, med forsoning også med Rusland, (men ikke med Putin-styret). Her får EU en rolle, og her skal Danmark tælle fuldt med i EU.